Mendels 1. lov og krydsningsskemaer

Biologi C, B og A + Biotek A.

Mendels 1. lov handler om, hvordan gener går i arv fra forældre til afkom. Loven siger, at de to alleler for et gen adskilles og fordeles tilfældigt til kønsceller i forældrene. Efterfølgende forenes en kønscelle fra hver forælder tilfældigt ved en befrugtning.

Du tager udgangspunkt i Mendels 1. lov, når du ser på, hvilke genotyper afkommet kan få ved en krydsning af to forældre. Det gør du ved at opstille et krydsningsskema.

Bemærk, at Mendels 1. lov handler om, hvordan ét genpar nedarves fra forældre til afkom. Nogle gange skal du dog se på, hvordan flere genpar nedarves ad gangen. Her skal du i stedet beskæftige dig med Mendels 2. lov. Du kan læse mere om dette emne på siden om Mendels 2. lov.…

...

Krydsningsskemaet viser afkoms mulige genotyper

De to alleler i et genpar udgør tilsammen en organismes genotype mht. genet. Når du kender genotypen for en organisme, skal du meget ofte beskæftige dig med, hvilke alleler organismen kan give videre til sit afkom. Det gør du ved at opstille et krydsningsskema. Krydsningsskemaet viser, hvilke alleler en organismes kønsceller kan indeholde, og hvordan kønscellerne kan kombineres med kønsceller fra en anden organisme. …

...

Mendels 1. lov: Alleler fordeles tilfældigt i kønsceller

Når du skal opstille et krydsningsskema, tager du udgangspunkt i to forhold, der tilsammen kaldes Mendels 1. lov. Mendel var en østrigsk munk, der midt i 1800-tallet opdagede, hvordan egenskaber nedarves fra forældre til afkom.

Mendels 1. lov siger:

  1. De to alleler i et genpar adskilles fra hinanden, når der dannes kønsceller. I hver kønscelle kun findes altså én allel fra genparret, mens der i alle andre celler i kroppen findes to. Der dannes lige m…

...

Sådan opstiller du et krydsningsskema

Et krydsningsskema viser afkommets mulige genotyper mht. et bestemt gen, når du kender forældrenes genotyper.

Lad os tage udgangspunkt i et konkret eksempel. Vi ser på nedarvning af et gen, der bestemmer blomsterfarven hos en bestemt plante. Genet optræder med den dominante allel R, der koder for rød blomsterfarve, og den recessive allel r, der koder for hvid blomsterfarve.

Lad os nu sige, at vi ser på to forældreindivider, der tilhører rene linjer af planter med hhv. røde og hvide blomster. Rene linjer af organismer har haft den samme fænotype for et bestemt træk gennem flere generationer. Derfor ved man, at organismerne er homozygote for det gen, der bestemmer trækket. Du vil ofte se, at man …

...

Udspaltningsforhold

Indimellem bruger man et såkaldt udspaltningsforhold til at angive sandsynlighederne for, at afkommet af en krydsning får bestemte genotyper. Her tager man udgangspunkt i, hvor mange felter i krydsningsskemaet hver genotype optræder i. I eksemplet ovenfor kan man skrive udspaltningsforholdet i F2 som RR : Rr : rr = 1 : 2 : 1.

Du kan også angive udspaltningsforholdet for fænotyp…

...

Krydsningsskemaer ved andre typer nedarvning

Krydsningsskemaer opstilles på samme måde som ovenfor, selv om du ser på et gen, der nedarves på en anden måde end autosomalt dominant/recessivt.

Du kan f.eks. bruge krydsningsskemaer til at beregne udspaltningsforhold for et gen, der sidder på X-kromosomet – altså ved kønsbundet nedarvning. Også ved codominant eller ufuldstændigt dominant nedarvning kan metoden bruges.

Herunder kan du se to eksempler på, hvordan krydsningsskemaerne kommer til at se ud ved disse typer af nedarvning.

Kønsbundet nedarvning

Lad os som eksempel tage øjenfarven hos bananfluer, som bestemmes af et gen på X-kromosomet. Den domi…

...

Opgaver om krydningsskemaer

Hvis du vil øve dig i at løse opgaver med krydsningsskemaer, kan du bruge vores Eksamensguide. Her finder du eksempler på de mange forskellige typer af opgaver, du kan løse vha. krydsningsskemaer, og vi viser dig, hvordan du løser hver enkelt opgavetype.

Eksamensguiden er særligt tilpasset dig, der skal til skriftlig eksamen i Biologi A eller Bioteknologi A. Selv om du har Biologi C eller B, kan du dog sagtens bruge guiden til at øve dig på at opstille krydsningsskemaer og aflæse information af dine skemaer.…

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind