Krydsningsskemaer
Opgaver handler tit om, hvordan gener og fysiske træk nedarves fra forældre til afkom. Opgaverne kan se ud på mange forskellige måder, men de kan alle løses ved hjælp af et krydsningsskema.
- Opstil krydsningsskemaer for ét gen. Opgaver af denne type handler om, hvilke genotyper eller fænotyper afkommet af bestemte forældre kan få. Opgaverne kan også handle om at bestemme sandsynligheden for at få afkom med en bestemt genotype eller fænotype (dvs. udspaltningsforholdet).
- Opstil krydsningsskemaer for flere gener. Samme opgavetype som ovenfor, men hvor du skal se på nedarvningen af mere end ét gen.
- Afgør, om en organisme er heterozygot eller homozygot. Du skal her bestemme en organismes genotype vha. et krydsningsforsøg.
- Fremavl en ren linje. Her skal du forklare, hvordan man vha. kontrollerede krydsninger kan fremavle organismer, der alle sammen har den samme genotype.