Sammenligning af reaktionshastigheden for et produkt og en reaktant
I dette afsnit sammenligner vi reaktionshastigheden for et produkt med reaktionshastigheden for en reaktant. Vi gennemgår tre eksempler, som viser dig, hvordan koefficienterne påvirker reaktionshastigheden.
Eksempel på en 1:1 reaktion
Vi ser på reaktionen, hvor reaktanten, A, bliver til produktet, B:
A → B
Vi bemærker, at A og B reagerer i forholdet 1:1.
Lad os prøve at tegne grafen for både [A] og for [B] i det samme koordinatsystem. Ud ad x-aksen har vi tiden, t, målt i sekunder, og op ad y-aksen har vi koncentrationerne, [A] og [B], målt i M (molær).
Vi prøver nu at indtegne tangenterne til t=15 sekunder på begge grafer:
På den blå graf er tangenthældningen 0,0043 M/s. Reaktionshastigheden for produktet til t=15 sekunder er altså 0,0043 M/s.
På den røde graf er tangenthældningen -0,0043 M/s. Da man ikke kan have en negativ reaktionshastighed, skal vi huske at tage den numeriske værdi af hældningen. Det vil sige, reaktionshastigheden for reaktanten, A, til tidspunktet, t=15 sekunder er altså: 0,0043 M/s.
Vi bemærker, at vi altså får nøjagtig den samme reaktionshastighed for reaktanten, A, som for produktet, B. Havde vi undersøgt reaktionshastigheden til et andet tidspunkt, ville reaktionshastigheden have givet en anden værdi. Men reaktionshastigheden ville dog igen være den samme for reaktanten, A, som for produktet, B. Grunden til, at vi får den samme reaktionshastighed for både A og B er, at de reagerer i forholdet 1:1:
A → B
Hvis der havde været forskellige koefficienter foran A og B, ville reaktionshastighederne for henholdsvis A og B ikke være blevet den samme.
