Anden afhandling om styreformen

Her kan du læse om John Lockes berømte politiske værk Anden afhandling om styreformen.

Overblik over Anden afhandling om styreformen

Anden afhandling om styreformen stammer fra et samlet værk af John Locke kaldet To afhandlinger om styreformen (1689). 

Første afhandling om styreformen er en omfattende kritik af datidens tanke om, at kongerne i Europas monarkier havde en gudgiven ret til at lede folket. Det er dog Anden afhandling om styreformen, som har haft mest historisk indflydelse (og som oftest læses i dag), da Locke her præsenterer en række tanker om samfundet, som har givet inspiration til de moderne demokratier og til liberalismen som ideologi. 

Anden afhandling om styreformen består af 19 kapitler, hvori Locke først præsenterer sine tanker om naturtilstanden, hvor mennesket endnu ikke indgår i et samfund, men alligevel har visse grundlæggende rettigheder (hvor Locke særligt lægger vægt på ejendomsretten). 

Derefter argumenterer Locke for, at naturtilstanden på et tidspunkt vil blive aflyst af en samfundspagt, hvor menneskene bliver enige om at afgive visse af deres friheder og oprette nogle fælles magtinstanser, så deres rettigheder bedre kan sikres. Efterfølgende gennemgår Locke en række af de principper, som det nye samfund skal baseres på, hvor han fx introducerer et princip om magtens deling. Det er dog endnu ikke den tredeling, som vi kender i dag, da Locke placerer udøvende og dømmende magt under...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind