Hobbes' politiske filosofi

Introduktion

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af de første store oplysningsfilosoffer, som lagde grunden for den moderne opfattelse af, hvad statens opgave egentlig er, og hvem staten er til for. 

Hobbes var dog i modsætning til senere oplysningsfilosoffer som Locke og Rousseau ikke ligefrem tilhænger af demokrati. Hobbes var derimod - lidt ligesom Machiavelli - mere optaget af tanken om en stærk statsleder, som ville kunne garantere sikkerhed og stabilitet. 

Naturtilstanden

I sit hovedværk Leviathan (1651) præsenterer Hobbes sin politiske filosofi med udgangspunkt i et tankeeksperiment, hvor han forestiller sig en verden, hvori mennesket ikke lever i samfund og ikke er underkastet nogen love. Denne situation kalder Hobbes for naturtilstanden.

I naturtilstanden har alle mennesker ret til at sikre sig de resourcer, som de har brug for til at overleve. Men eftersom alle i naturtilstanden primært tænker på sig selv og samtidig er i konkurrence om ressourcerne, så udvikler den sig hurtigt til en alles kamp mod alle. En tilstand af evig krig, hvor ingen kan stole på hinanden, og hvor ingen nogensinde kan føle sig trygge eller sikre. I en berømt formulering siger Hobbes, at livet i naturtilstanden er “sol...