John Locke

Retten til oprør

Eftersom Locke mener, at samfundspagten kun eksisterer for at beskytte de enkelte borgeres ejendom og sikkerhed, så rummer hans politiske filosofi også et princip om, at de enkelte borgere har en umistelig ret til at gøre oprør. De kan altså vende sig mod samfundets lovgivende magt, hvis denne lovgivende magt ikke længere er i stand til at sikre deres ejendom og frihed. Det kunne fx være, hvis regeringen blev korrupt og gav sig til at plyndre borgerne for deres retmæssige ejendom, eller hvis regeringen indførte så strenge love, at folks frihed blev indskrænket langt mere end nødvendigt. 

Tanken om, at folket har ret til at gøre oprør, hvis styret ikke længere respekterer deres rettigheder, har haft enorm historisk indflydelse. Fx er den amerikanske uafhængighedserklæring netop formuleret som et dokument, der argumenterer for, at Kong George III har mistet retten til at bestemme over det amerikanske folk, fordi han er holdt op med at respektere deres ret til liv og ejendom. Lockes tanker blev altså brugt til at legitimere den amerikanske revolution overfor verdenssamfundet. Tilsvarende kan man finde spor af Lockes formuleringer i en række andre tilfælde, hvor befolkningen har gjort oprør mod et styre, som har misbrugt deres magt.