[41]

Retorisk analyse

I denne vejledning får du hjælp til at lave en retorisk analyse af sagprosatekster i Dansk. En retorisk analyse er en undersøgelse af teksten og dens virkemidler. Den kan fx bruges til at afklare, om afsenderen lykkes med at skrive en tekst, som virke overbevisende på modtageren. 

Du bliver typisk bedt om at lave en retorisk analyse af sagprosa i en analyserende artikel, et SRP eller til mundtlig eksamen. Selve teksterne kan være meget forskellige - fx et blogindlæg, en webside, et læserbrev eller en reklame - så længe det er en sagprosatekst, hvor afsenderen har et ønske om at overbevise eller påvirke modtageren.

Allerførst guider vi dig til at kortlægge din teksts kommunikationssituation, bl.a. ved at kigge på afsender, modtager og medie. Dernæst ser vi på øvrige analysepunkter som tekstens komposition og virkemidler. Vejledningen viser dig også, hvordan du bygger oven på din analyse med en fortolkning, vurdering eller perspektivering.

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, kan du læse vores analysemodel.

Analyse af tale

Er det en tale, du skal lave en retorisk analyse af, anbefaler vi, at du i stedet bruger vores analysemodel til taleanalyse i Dansk.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores store webbog om retorisk analyse af sagprosa:

Find tekstens “hvad”

Start med at formulere kort for dig selv, hvad din tekst egentlig handler om. Det gælder, uanset om teksten vil debattere, sælge eller noget helt tredje. Derefter skal du undersøge, om tekstens “hvad” er en del af en aktuel debat i samfundet og i medierne. Et eksempel kunne være en tv-reklame for vaskemiddel, som slår på, at du med netop dette middel kan bruge meget mindre og dermed belaste miljøet mindre (tekstens “hvad”). I disse år er der en debat om miljøhensyn og klimaforandringer, som fylder rigtig meget, og den sælgende tekst, som reklamen jo er, forsøger dermed at tale ind i en aktuel debat om miljøhensyn, som kunden kender og nok vil være enig med.

Et andet eksempel kunne være et blogindlæg om sexisme over for kvinder (tekstens “hvad”), som bliver skrevet på et tidspunkt, hvor man diskuterer #MeToo-bevægelsen og mænds opførsel over for kvinder (en aktuel debat). Er din tekst en del af en “samtale”, der foregår i medierne eller samfundet, kan du dermed se din tekst som et indspark i debatten. Den står ikke alene - den er en del af en større sammenhæng. Det kræver, at du sætter dig lidt ind i, hvad den debat handler om.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Retorisk analyse

[41]
Bedømmelser
  • 04-03-2018
    Givet af Studerende på 1. år
    Indeholder i let og overskuelig form de elementer, der er behov for i en analyse af fx en tale.
  • 17-12-2023
    Givet af HTX-elev på 3. år
    det har været en god hjælp til min sop
  • 05-04-2022
    Givet af HTX-elev på 2. år
    varmen
  • 15-02-2019
    Givet af HHX-elev på 3. år
    luksus igen