Genre

Introduktion

Som led i en retorisk analyse er det ofte en god ide at se på, hvilken genre din tekst tilhører. Den enkelte genre har nemlig en række karakteristika, og tekstens indhold og form kan være påvirket af de karakteristika. Hvis teksten også er det, man kalder en genrehybrid, fordi den blander træk fra mere end én genre, er det endnu mere oplagt at se nærmere på genren. 

Sagprosatekster kan inddeles i rigtig mange genrer, og teksterne kan både være trykte tekster og medietekster. På denne side opridser vi kort nogle af de mest almindelige genrer, du støder på i danskfaget. Men først hjælper vi dig med at vurdere, hvornår det overhovedet er relevant at interessere dig for genren.

Find ud af, om genren er analytisk relevant

Når du skal afgøre, om tekstens genre er analytisk interessant, skal du kigge på både den konkrete tekst og den kontekst, teksten indgår i. Et eksempel er forfatteren Sara Omars nytårstale fra DR2 i 2018. Talen blev præsenteret som en nytårstale og trak også på mange af de virkemidler og traditioner, vi forbinder med nytårstaler. Men samtidig var talen også noget andet: et subjektivt vinklet politisk manifest, der skulle give muslimske kvinder bedre rettigheder. Dét er karakteristika, vi ikke forbinder med nytårstaler. 

Sara Omar lånte dermed troværdighed fra den traditionelle nytårstale, som holdes af landets regenter, til sin egen opsang til navnlig muslimske mænd. Derfor er hendes tale er godt eksempel på både en genrehybrid og på, at genren kan være relevant for analysen af teksten.

Genrer, du ofte møder i retorisk analyse

Sagprosatekster kan opdeles i mange forskellige genrer, og teksterne kan både være trykte tekster og medietekster. Uanset genren bør du altid se på, hvilken vinkel...