Appelformer

Det er ofte en central del af en retorisk analyse at studere tekstens brug af appelformerne etos, logos og patos. Disse tre appelformer beskriver tre forskellige strategier, som en afsender kan bruge til at appellere til sine modtagere.

En appel til etos er en appel til afsenderens troværdighed. Etos beskriver altså alle de strategier, som afsenderen bruger til at fremstille sig selv som en troværdig og vidende kilde i forhold til tekstens emne.

En appel til logos er en appel til modtagerens fornuft. Logos beskriver altså alle de strategier, som afsenderen bruger til at overbevise modtageren via fornuften.

En appel til patos er en appel til modtagerens følelser. Patos beskriver altså alle de strategier, som afsenderen bruger til vække følelser i modtageren for at få tekstens budskab til at fremstå mere overbevisende. Patosappeller kan både vække positive og negative følelser, afhængig af hvad der passer til afsenderens formål. 

Der er rigtig meget at sige om appelformerne, så derfor har vi lavet en selvstændig webbog om de tre appelformer:

Appelformer

I denne vejledning kan du læse alt om appelformerne logos, etos og patos. De tre appelformer er ofte relevante at studere i forbindelse med analyse af sagprosa, og kan dermed være nyttige at kende til på tværs af fag. Det er dog især i Dansk og Engelsk, at det er vigtigt at have styr på appelformerne.