Afsender

Introduktion

Afsenderen er den person, virksomhed, organisation eller lignende, der står bag teksten. I nogle situationer kan det være relevant at lave noget research på tekstens afsender som del af din retoriske analyse. Forskellige kilder kan have forskellige hensigter, så husk at være kildekritisk. En politikers egen hjemmeside eller en bloggers blog vil fx gerne fremstille ham eller hende i et positivt lys. 

Vær dog opmærksom på ikke at skrive en hel biografi om afsenderen! Pluk kun de fakta ud, der er relevant for netop denne tekst og dens emne. Hvis emnet er vilkårene for landets folkeskolelærere, er det fx relevant, hvis afsenderen selv har en baggrund som folkeskolelærer, fordi det styrker hans troværdighed.

Bemærk at tekstens afsender ikke nødvendigvis er en enkeltperson, det kan også være fx en organisation eller virksomhed.

Hvem er afsenderen?

Når du undersøger tekstens afsender, så spørg først og fremmest dig selv, hvilken interesse afsenderen har i tekstens emne? Der kan for eksempel være noget på spil for afsenderen rent politisk, økonomisk eller personligt. Fx vil en virksomhed typisk sælge et produkt, mens en blogger typisk vil have flere følgere.

Prøv at koble dette til afsenderens baggrund. Det er nemlig sådan, at en afsender aldrig kan være helt neutral, men altid kommer med sin helt særlige “bagage”, som kan være relevant for din analyse af hans eller hendes tekst. Elementer som etnisk baggrund, uddannelse og politisk ståsted kan påvirke afsenderens egen opfattelse af emnet. Men samtidig påvirker det også vores opfattelse af afsenderens troværdighed.

Er afsenderen ikke en person, men en virksomhed eller organisation, kan du selvfølgelig ikke kigge på faktorer som alder, køn, etnicitet, uddannelsesniveau og politiske holdninger på samme måde. Men prøv alligevel at spørge dig selv, hvilken profil afsenderen går efter at signalere? Fx signalerer en virksomhed som Coca-Cola typisk “ung, trendy livsnyder”, ligesom mange forbinder brandet med USA og amerikansk kultur.

Alder, køn og etnicitet

Start med at se på, om afsenderens alder, køn eller etniske baggrund er relevant for teksten og dens emne. Et eksempel på relevansen af afsenderens alder finder vi generelt hos den svenske klimaaktivist Greta Thunberg. Hendes taler handler om emnet klimakrisen, som truer fremtiden for dem, der er børn og unge i dag. Thunbergs ord får ekstra vægt, fordi hun selv er ung og dermed repræsenterer de mennesker, der skal leve med følgerne af klimakrisen. Det er svært ikke at blive berørt, når hun skælder ud på de voksne politikere for at svigte deres ansvar.  

Et eksempel på, at afsenderens eget køn bliver centralt for budskabet, er det debatindlæg, som forfatter Hanne Vibeke Holst skrev i Politiken d. 13. november 2004. Indlægget er stilet direkte til rapperen Niarn og er en skarp kritik af, hvordan han og andre rappere omtaler kvinder i deres musik:

Sådan fortsætter det skæring efter skæring – ikke kun hos dig, retfærdigvis, men også hos bl.a. dine homies L.O.C. og Jokeren, der også beskriver det modsatte køn som kællinger, ludere, hos, bitches og babes. Våde og villige, skabt til at opgejle de rappende stådrenge, der frit kan udnytte enhver so efter behov, så som til ‘at sniffe en streg i din røvspræk’.

Hanne Vibeke Holsts pointe er, at kendisser og rollemodeller som Niarn har et ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind