Medie

Introduktion

Som led i en retorisk analyse er det relevant at se på, hvilket medie teksten er blevet bragt i. Der findes rigtig mange former for medier i dag - til både trykte tekster og levende billeder. Du skal interessere dig for mediet, fordi det typisk vil være afstemt efter teksten og dens modtager. Derudover kan der være en række fordele og ulemper indbygget i det enkelte medie, som har betydning for tekstens udbredelse.

Typer af medier

Efter internettets udbredelse findes der i dag en meget meget bred vifte af medier, ligesom det er blevet lettere at dele en tekst internt på det enkelte medie eller på tværs af medier. En skreven tekst kan fx optræde i trykte aviser og magasiner eller på avishjemmesider, regeringshjemmesider og blogs, mens en tekst, der består af levende billeder, kan udsendes via streamingtjenester som fx YouTube eller deles på diverse sociale medier.

Der er flere måder at inddele danske medier på. Én er den her:

  • Seriøs journalistik (omnibus). Fx Information eller Politiken.
  • Sensationsjournalistik (tabloid). Fx Ekstra Bladet eller Se og Hør.
  • Gratisaviser. Fx B.T. Metro.
  • Public service-medier. Fx DR.
  • Kommercielle medier. Dvs. privatejede og med et større incitament til at tjene penge. Fx Radio Nova.
  • Nationale, regionale eller lokale medier.

Bemærk at flere af kategorierne overlapper. Et konkret medie kan fx godt være både lokalt og public service.

Mediet matcher modtageren

En afsender har altid en interesse i at få sin tekst ud til en relevant modtager. Derfor vil afsenderen ofte gå efter et medie, som henvender s...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind