Teoretikere

Det verbale selv

Fra omkring 15 måneder tager barnets sproglige udvikling fart, hvilket samtidig bliver startskuddet til det, som Stern kalder det verbale selv. Sproget giver barnet en lang række nye muligheder for at udtrykke sig og hjælper det samtidig med at danne en mere kompleks forståelse af sin omverden. 

Sproget er naturligvis også et godt redskab til at kommunikere med omverdenen og indebærer helt nye muligheder for, hvordan barnet kan interagere med både sine primære omsorgspersoner og mennesker i øvrigt. Samtidig er sproget et fantastisk redskab til at give præcist udtryk for sine ønsker og behov, så man ikke længere er nødt til at klare sig med bevægelser og lyde i håb om, at forældrene forstår meningen. 

Introduktionen af sproget til barnets verden er dog ikke kun en positiv oplevelse, da det samtidig betyder at barnet kan miste forbindelsen til de mere umiddelbare følelsesoplevelser, som er så karakteristiske for de tidligere måneder i dets liv. Sproget er nemlig ikke altid velegnet til at gengive stærke følelsesoplevelser, så når barnet anvender sproget til at tænke tilbage på noget eller til at genfortælle det, så kan nogle aspekter af oplevelsen ende med at gå tabt.