Erikson og den psykosociale udvikling

Introduktion

Erik H. Erikson (1902-1994) fremlagde i 1950 en teori om menneskets udvikling. Erikson var ligesom Freud overbevist om, at menneskets udvikling kunne opdeles i en række faser. Men i stedet for at lægge vægt på seksualdriften og jagten på lystfølelse, så mente Erikson, at det var mest interessant at studere menneskets sociale udvikling gennem livet. 

Erikson mente, at man kunne udpege otte psykosociale faser, som kendetegnede menneskets udvikling som socialt væsen.

De otte psykosociale faser

Eriksons otte psykosociale faser er kendetegnet ved, at hver fase rummer to modsatrettede følelser i os selv, som kæmper om at få kontrollen med os. Hvis den positive følelse ender med at dominere, bliver vores udvikling harmonisk, men hvis den negative får overtaget, kan der opstå psykiske problemer. Alle otte faser er med andre ord præget af en slags indre konflikt, som skal løses. 

Det er dog vigtigt at forstå, at både den positive og negative følelse som regel vil være til stede i en eller anden grad. Det væsentligste er altså, at den positive følelse dominerer, men det kan ikke nødvendigvis lade sig gøre helt at fjerne den negative følelse. 

Tillid kontra mistillid (0-1½ år)

Den første psykosociale fase er kendetegnet ved konflikten mellem tillid og mistillid. Det er i denne fase, at barnet skal lære at se verden som et grundlæggende rart og trygt sted, som det kan have tillid til. For at denne udvikling skal forløbe harmonisk, er det helt afgørende, at barnet har omsorgspersoner omkring sig, som det føler tillid til (fx forældre eller ældre søskende), og som hjælper barn...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind