Daniel Stern

Introduktion

Den amerikanske psykolog Daniel Stern (1934-2012) har haft stor betydning for moderne udviklingspsykologi. Stern er især kendt for sine teorier om, hvordan barnet i de tidlige leveår udvikler et selv - altså en opfattelse af sig selv som et selvstændigt individ.

Sterns teorier byggede i høj grad på empiriske studier af børns opførsel, hvilket stod i kontrast til flere af de tidligere faseteorier, som i højere grad var baseret på antagelser eller kunstigt opstillede eksperimenter.

Sterns teori om selvets udvikling

Sterns teori om selvets udvikling har fokus på barnets første leveår. Det er dog ikke en decideret faseteori, da Stern i højere grad ser de forskellige dele af processen som forskellige lag af selvet, der bliver bygget oven på hinanden. Når barnet fx er i gang med at udvikle sit subjektive selv har det stadig sit kerneselv, og så videre. 

Det begyndende selv

Allerede i de første måneder af spædbarnets liv har det en omfattende evne til at opfatte sin omverden. I følge Stern organiserer barnet dog endnu ikke sin verden ift. bestemte kategorier for ting eller væsner, men er i langt højere grad orienteret mod forskellige typer af følelsesoplevelser, som omverdenen giver det. Moderens stemme kan måske udløse en varm tryghedsfølelse, mens en høj lyd kan fremkalde en mere utryg og forstyrrende føl...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind