Komparativ metode
Komparativ metode handler om sammenligning
Komparativ metode er en systematisk sammenligning af forskelle og ligheder ved én eller flere cases - også kaldet analyseenheder. En analyseenhed er det fænomen eller den gruppe, vi ønsker at undersøge og kunne eksempelvis være et land. Når man bruger komparativ metode, sammenligner man egenskaber ved ens cases for at opnå en større forståelse af ens cases. Egenskaber ved et land kan eksempelvis være religion, styreform eller velstand. Typisk ønsker man at undersøge en årsagssammenhæng, f.eks. om styreform har betydning for et lands velstand.
Komparative casestudier kan både være longitudinale og tværsnitsundersøgelser. En longitudinal undersøgelse er en sammenligning over tid, typisk en længere årrække. Her kigger man på, hvordan variable udvikler sig over tid. En tværsnitsundersøgelse er en sammenligning på tværs af grupper. Her kigger man på de samme variable i forskellige grupper på ét tidspunkt.
Man bruger både kvalitative og kvantitative data til at lave komparative casestudier. Typisk bruger man andres undersøgelser frem for at indsamle egne data.
Caseudvælgelse
Den eller de cases vi vælger har stor betydning for, hvad vi kan undersøge. Nedenfor gennemgår vi, hvordan man udvælger cases, når man kun har én case og derefter, hvis man har flere.
Du skal være opmærksom på, at det kan være svært at udvælge de perfekte cases, da det typisk kræver stor viden om casen på forhånd for at kunne afgøre om den er perfekt.
Single case-studier
I single case-studier ønsker man at lave en dybdegående analyse af en enkelt analyseenhed. Det kan være, at man vil undersøge et lands udvikling over tid. Det kan også være, at man vil se på en sammenhæng mellem to variable i netop denne case.
Der er to måder, at man kan udvælge sin case på i et single case-studie:
- Typisk case
- Afvigende case
En typisk case er en case, der er typisk for et bestemt fænomen. Det vil sige, at man mener, at casen er repræsentativ for andre cases. Det kunne eksempelvis være, at man kigger på én enkelt kommune, der er repræsentativ for en større mængde kommuner. Hvis årsagssammenhængen kan bekræftes i den typiske case, så gælder den sandsynligvis også for andre cases. Fordelen ved en typisk case er altså, at man kan generalisere til andre cases.
En afvigende case er derimod atypisk. Det vil sige, at den viser noget vi ikke forventer, såsom en uventet årsagssammenhæng. Her udvælger man casen, fordi den bryder med, hvad vi forventer. Det kan eksempelvis være en vælger fra overklassen, der stemmer Enhedslisten. Formålet med at vælge en afvigende case er at finde nye forklaringer på et fænomen.
To eller flere cases
Når man sammenligner to eller flere cases, så er det oftest med det formål at se, h...
