Noter

Generelt om metode

• Problemformulering: En problemformulering er det overordnede spørgsmål man ønsker at undersøge.
• Problemstilling: Problemstillinger hjælper en med at besvare problemformuleringen. Problemstillinger kan være udformet som spørgsmål eller opgaver. De er typisk mere konkrete end problemformuleringen.
• Hypotese: En forventning til, hvad svaret på ens problemformulering vil være baseret på teori eller eksisterende viden. Formålet med at lave hypoteser er at undersøge om din forventning stemmer overens med virkeligheden.
• Forklarende hypotese: En begrundet påstand om en sammenhæng i virkeligheden. Den består af en iagttagelse af noget i virkeligheden, fx et mønster i en tabel, og en forklaring på iagttagelsen.
• Analyseenhed: Det fænomen eller de personer vi ønsker at undersøge. Analyseenhederne kan eksempelvis være lande, politiske partier eller individer, mens én analyseenhed er den enkelte respondent, tekst eller interviewperson.
• Værdi: Variable kan have forskellige værdier.
• Operationalisering: At operationalisere er en proces, hvor man omdanner sine abstrakte begreber til klart definerede variable. Operationaliseringen er en central del af metode i Samfundsfag. Begreber kan defineres på mange måder og det er vigtigt at tænke over, hvordan de valg man tager påvirker ens undersøgelse. En god operationalisering er nødvendig, hvis undersøgelsen skal leve op til undersøgelseskriterierne.
• Signifikans: At en sammenhæng er signifikant betyder, at sammenhængen ikke er tilfældig og at den gælder hele populationen.

Kausalitet

• Kausalitet: Når en variabel påvirker en anden variabel. Synonym for årsagssammenhæng.
• Årsagssammenhæng: En årsagssammenhæng er, når en variabel påvirker en anden variabel.
• Kausalitetskriterier: Kriterier til at vurdere om en sammenhæng mellem to variable er kausal.
  • Tidsrækkefølge: Den uafhængige variabel skal komme før den afhængige variabel i tid.
  • Teoretisk begrundelse: Der skal være en teoretisk begrundelse for at den uafhængige påvirker den afhængige variabel.
  • Empirisk sammenhæng: Der skal være en empirisk sammenhæng mellem den uafhængige og den afhængige variabel.
  • Udelukkelse af alternative forklaringer: Sammenhængen mellem den uafhængige og den afhængige variabel skal stadig eksistere efter vi har testet for kontrolvariable.
• Korrelation: En korrelation er et andet ord for sammenhæng. I Samfundsfag bruger vi begrebet til at beskrive, at vi kan se, at udviklingen i to variable følges. Eksempelvis hvis vi kan se, at stigninger i forbruget af sociale medier ofte observeres i sammenhæng med stigninger i selvværdsproblemer. Korrelation er ikke det samme som kausalitet.
• Samvariation: Samvariation betyder, at vi kan se en sammenhæng mellem to variable. Synonym med korrelation. Samvariation er ikke det samme som en årsagssammenhæng. To variable kan godt samvariere uden, at den uafhængige variabel påvirker den uafhængige variabel.
• Spuriøsitet: Vi kalder en sammenhæng spuriøs, hvis der er en samvariation uden kausalitet.

Variable

• Variabel: En egenskab ved vores analyseenheder, der kan variere. Det kan eksempelvis være køn, indkomst eller uddannelse.
• Afhængig variabel: Den afhængige variabel er den variabel vi ønsker at forklare variationen i.
• Uafhængig variabel: Den uafhængige variabel er den variabel vi mener kan forklare variationen i den afhængige variabel. Den uafhængige variabel kommer altid før den afhængige variabel i tid
• Kontrolvariable: Kontrolvariable er samlekategori for andre typer variable vi tror kan påvirke den afhængige variabel.
  • Bagvedliggende variabel: En bagvedliggende variabel er en variabel, der kommer før både den afhængige og uafhængige variabel i tid og som påvirker både den afhængige og den uafhængige variabel.
  • Mellemkommende variabel: En mellemkommende variabel er en variabel, der kommer mellem den uafhængige og den afhængige variabel i tid. Påvirker kun den afhængige variabel. Kendetegnet ved, at effekten af den uafhængige variabel går gennem den mellemkommende variabel. Dvs., at den uafhængige variabel kun har en indirekte effekt på den afhængige variabel. Kaldes også mellemliggende variabel.
  • Alternativ uafhængig variabel: En alternativ uafhængig variabel bidrager til at forklare variationen i den afhængige variabel.
  • Interaktionsvariabel: En interaktionsvariabel er kendetegnet ved, at effekten af den uafhængige variabels påvirkning på den afhængige variabel a