Tidlig middelalder (ca. 500-1000)
Her får du et overblik over de vigtigste kendetegn ved den tidlige middelalder, der strakte sig fra ca. år 500 til ca. år 1000 i Europa.
Baggrunden for middelalderen
Den sene romerske kejsertid lå forud for middelalderen i Europa. Kejsertiden og dermed romerriget sluttede, da flere og flere germanske stammer kom over grænserne i nord og øst i løbet af 400-tallet. Den sidste romerske kejser, Romulus Augustus, blev afsat i 476, og de germanske stammer overtog magten i området. Romerrigets kristne kirke var den eneste statslige institution, der overlevede romerrigets fald.
Det kristne Europa opstod
De germanske stammer slog sig ned i det gamle Romerrige og overtog både det latinske sprog og det kristne religion. En gruppe af germanske stammer, som kaldte sig frankerne, blev meget magtfuld, og Frankerriget strakte sig over næsten hele nutidens Frankrig, Norditalien og størstedelen af Tyskland, da det var størst.
Den frankiske konge havde svært ved at holde styr på det enorme Frankerrige, så kongen allierede sig den kristne kirke og gjorde alle i Frankerriget kristne med tvang. Det var klogt at inddrage kirken, fordi kirken allerede var etableret som institution og desuden var til stede i alle lag af samfundet med sine præster og bisper. Dermed kunne kirken hjælpe den frankiske konge med at opbygge en fælles, kristen kultur i Frankerriget, som var loyal overfor både den frankiske konge og kirken selv.
Karl den Store (regeringsperiode 768-814) var den mægtigste af frankerkongerne og regerede over det meste af Vesteuropa. Frankerrigets alliance med den kristne kirke blev forstærket i Karl de...
