Kejsertiden (27 f.Kr-476 e.Kr.)

Her forklarer vi om kejsertiden i Rom, som man traditionelt daterer til 27 f.Kr.-476 e.Kr. Vi inddeler perioden i tidlig og sen kejsertid. Du kan muligvis møde andre inddelinger, men indholdet er det samme.

Tidlig kejsertid: Kejserdømmets storhedstid (27 f.Kr.-200 e.Kr.)

Kejsertidens første ca. 200 år var præget af en forholdsvis stor grad af fred og velstand. Det var det romerske kejserdømmes storhedstid.

Augustus stabiliserer riget

Kejser Augustus regerede fra 27 f.Kr. til 14 e.Kr., altså over 40 år, hvor han skabte fundamentet for kejserdømmet. På overfladen lod han republikken fortsætte, men i praksis skabte han et énmandsstyre, hvor kejseren havde næsten uindskrænket magt. Senatet fungerede dog fortsat i en rådgivende funktion med en vis indflydelse.

Til held for romerne var Augustus en dygtig leder. Han lavede en række reformer, som stabiliserede riget og standsede borgerkrigstidens kaos. Han samlede hærene under sig og lod staten aflønne alle soldater, så hærførerne ikke længere havde magt over militæret. Han lavede også en skattereform, så en langt større del af skatterne gik til staten. Endelig gjorde han kejserdømmet arveligt, så det gik i arv fra far til søn.

Pax romana: den fredelige periode

Tidlig kejsertid var karakteriseret ved Pax Romana, som betyder “den romerske fred”. Freden gjaldt primært inden for rigets grænser, hvor den blev opretholdt i perioden ca. 27 f.Kr.-160 e.Kr. Den gjaldt også på den måde, at man i lange perioder holdt fred med rigets naboer og ikke blev udsat for ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind