Skrivestil: Realisme og impressionisme

Der er nuanceforskelle mellem realisme og impressionisme

Herman Bang er både kendt for at skrive realistisk og impressionistisk. I ”Franz Pander” er skrivestilen generelt realistisk, som vi har fremhævet på siden om novellens sprog. Det vil sige, at vi gennem klare beskrivelser og dialoger kan se et virkelighedstro miljø for os. Personerne opfører sig også på en virkelighedstro måde over for hinanden. Det præger dialogen og novellens synsvinkel.

I det hele taget har novellen de fleste af realismens kendetegn. De handler om, at vi som læsere skal kunne leve os ind i hovedpersonens dilemmaer og udfordringer. Vi skal kunne se hovedpersonen for os og gerne følge vedkommendes udvikling eller oplevelser i et bestemt tidsrum.

Desuden bruger realistiske tekster ikke unødvendigt billedsprog. Vi støder ind imellem på sammenligninger og metaforer i realistiske tekster. Deres formål er at gøre det klart for læseren, hvad det er for personer og begivenheder, vi følger. Desuden antyder realistiske tekster ofte, at der ligger et budskab bag deres fortællinger. Det viser læseren, at teksten har et eller flere problemer, den gerne vil synliggøre og dermed sætte til debat.

Endelig er det som regel ret almindelige mennesker, vi møder i realistisk litteratur. De kan godt være excentriske af natur, som Franz Pander er det, men da han samtidig hører til i arbejderklassen, gør det ham alligevel til en typisk realistisk hovedperson. 

Impressionisme er en underkategori til realisme. Når vi bruger betegnelsen, er det imidlertid nogle andre nuancer i skrivestilen, vi lægger vægt på. Det skyldes især, at fortælleren...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind