Analyse

”Franz Pander” er en typisk novelle for Herman Bangs forfatterskab. Det betyder, at den beskriver virkeligheden i et realistisk sprog og på en troværdig måde. Derudover hører karakteren Franz Pander til én af Herman Bangs ”excentriske” figurer. Det kan du læse mere om i baggrundsinformationen.

I den følgende analyse går vi først i dybden med novellens personer. Den vigtigste person er Franz Pander, som vi derfor fokuserer på i analysen. Vi bruger dog også kræfter på at analysere Franz Panders forhold til de øvrige personer i novellen. Personerne er runde, fordi vi får psykologisk indsigt i deres indre. Der hersker en modsætning mellem Franz Pander og stort set alle de øvrige personer. Franz Pander skiller sig ud og bliver ved med at skille sig ud. Han er den fremmedgjorte, hvis liv ender ulykkeligt.

Miljøet ændrer sig undervejs i teksten. Det er Franz Panders store drøm at blive en del af overklassen. Han stræber efter et liv med glamour og rigdom. I starten hører vi om hans fattige barndomshjem og barndomskvarter. Det lykkes dog Franz Pander at få adgang til et finere miljø, men kun som tjener, altså kun som en person i en underordnet funktion. Han bliver aldrig en del af den øvre klasse, som han drømmer om.

Den sproglige stil er realistisk, og der gøres brug af dialoger og tyske formuleringer, som forankrer novellens univers i Hamburg. Sproget er virkelighedsnært og lastet med hentydninger. Det vil sige, at læseren konstant ledes på vej til at fortolke novellen på en bestemt måde. Sproget er detaljeret og nuanceret. Sproget er det, der gør, at vi drages ind i novellens historie.

Fortælleren kombinerer flere forskellige teknikker i sin fremstilling af Franz Panders historie. Novellen er overvejende fortalt scenisk, så vi som læsere nærmest føler, at vi er til stede, mens handlingen udfolder sig. Novellen rummer både medsyn og bagudsyn, og synsvinklen varierer. Det giver en varieret fortællestil. Fortællestilen er flimrende og bevægelig. Den er ikke statisk og ensformig.

Kompositionen i ”Franz Pander” er lineær, fordi historien skrider kronologisk frem. Novellen begynder med en præsentation af hovedpersonen og hans mor, og slutningen er lukket, fordi vi får en tydelig løsning på novellens konflikt. Det er med andre ord Franz Panders selvmord, der skaber den lukkede slutning.

Novellen er på mange måder klassisk for genren, men bryder med genrens typiske kendetegn ved at fokusere så meget på Franz Panders indre liv. Det er atypisk for noveller fra det moderne gennembrud. Novellen er altså både typisk for sin genre og sin tid, men på enkelte punkter også lidt atypisk for perioden.

”Franz Pander” er et godt eksempel på Herman Bangs særlige skrivestil, der er kendt under betegnelsen impressionisme. På den sidste side her i analysen viser vi, hvordan man kan se de impressionistiske træk i novellen. Vi forklarer også forskellen på betegnelserne realisme og impressionisme ved at fokusere på et sted i novellen, hvor begge stilarter bliver brugt.

Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave.

Se også vores model til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.