Perspektivering
Novellen er lidt atypisk for Det moderne gennembrud
”Franz Pander” blev udgivet i 1885 og tilhører derfor perioden det moderne gennembrud. Novellen hænger på flere måder godt sammen med de centrale ideer i denne periode. Litteraten Georg Brandes var periodens bannerfører, der formulerede de centrale ideer i gennembruddet. Han havde i 1871 proklameret, at litteraturens vigtigste opgave er ”at sætte problemer under debat”.
Der er her tale om samfundsmæssige problemer, der gælder fx køn og klasse. Litteraturen skulle være realistisk og gengive virkeligheden pålideligt, så læserne kunne se problemerne klart og tydeligt. Romantikkens idealer og forskønnede formsprog skulle bortdrives til fordel for en mere rå, virkelighedsnær litteratur.
”Franz Pander” stemmer på flere måder overens med disse ideer. Novellen efterlever kravene til den realistiske stil, hvilket blandet andet ses i dialogerne. Derudover handler novellen om umuligheden af social opstigning i klassesamfundet. I den kontekst er ”Franz Pander” en eksemplarisk novelle fra det moderne gennembrud. Novellen viser, hvor vanskeligt det kan være at frigøre sig fra sin sociale arv og foretage en opstigning i samfundet. ”Franz Pander” kan i den sammenhæng læses som et kritisk indlæg mod datidens manglende sociale mobilitet.
Dog er den gennemgående fremstilling af ”Franz Panders” begær mere usædvanlig for perioden. Herman Bang havde et noget tvetydigt forhold til Georg Brandes og dennes idealer. Det ser vi også i ”Franz Pander”, hvor den psykologiske skildring af Franz Panders indre liv fylder mere end den rent samfundskritiske dimension. Vi skal i hvert fald analysere novellen grundigt for at få øje på den samfundskritiske dimension. Den kommer mere indirekte til udtryk end i...
