Baggrundsinformation

Herman Bangs excentrikere

Herman Bang beskriver især to forskellige mennesketyper i sine noveller. På den ene side fortæller han om de ”stille eksistenser”, der lever et afdæmpet og mere eller mindre trivielt, men også sårbart liv i provinsen. Disse personer er ofte kvinder, hvis drømme om fremtiden brister. Det ser vi fx i novellen ”Den sidste Aften” fra 1880.

De stille eksistenser drømmer om lykkelige kærlighedsforhold og ægteskabskontrakter, men de ender som oftest med at blive ofre for driftsstyrede mænd, der ikke vil indfri deres ønsker. Eller også bliver de simpelthen overset og efterladt til sig selv og deres ”stille eksistens”. Her viser Herman Bang, hvordan særligt kvinderne var begrænsede af datidens konventioner.

På den anden side er Herman Bang også optaget af udstødte excentrikere, der holder til i storbyen. Her er det storbyens hektiske og til tider overfladiske liv, som personerne går til grunde i, fordi de ikke passer ind. Ordet ”excentrisk” kommer af det latinske ”excentricus”, der betyder ”afvigende fra midtpunktet”. Her har vi at gøre med fremmedgjorte outsidere, der ikke passer ind i samfundet, og som af den ene eller grund aldrig kan få opfyldt deres drømme.

Det er disse typer, der kommer frem i de tre fortællinger, der udgør indholdet af Excentriske Noveller (1885). Den ene af disse fortællinger er novellen ”Franz Pander” med hovedpersonen af samme...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind