Fokus på litteraturhistorisk fortolkning

At fokusere på eventyrets forhold til romantikken er ofte noget, som vil tælle op i bedømmelsen, fordi det sætter din analyse og fortolkning ind i et litteraturhistorisk perspektiv.

Dette er især relevant for eventyr med tydelige romantiske træk som ”Klokken”, ”Den lille Havfrue”, ”Gaaseurten”, ”Den grimme Ælling” og ”Nattergalen”. Ofte kan der være flere forskellige litteraturhistoriske træk i Andersens eventyr, fx både fra universalromantik, biedermeier og romantisme.

Læs evt. mere om H.C. Andersen og romantikken her

Universalromantisk fortolkning

Visse af eventyrene kan tolkes i retningen af universalromantikkens opfattelse af verden som en sammenhængende helhed, der gennemstrømmes af en guddommelig ånd, og hvor de guddommelige idealer og værdier kommer til udtryk i de mest rene og ædle individer.

  • Tematiseres forholdet mellem ’krop og sjæl’ eller ’jordiske realiteter og højere idealer’ i eventyret? Dette er centrale temaer i romantikken, hvor de guddommelige idealer og sjælen regnes for det højeste, og hvor man forsøger at overvinde splittelsen mellem ’krop og sjæl’ og ’realiteter og idealer’. (Eksempler: ”Den lille Havfrue”, ”Den lille pige med svovlstikkerne”).
  • Optræder der nogen rene, ydmyge og ædle figurer i eventyret? Disse er ofte repræsentanter for højere idealer og værdier.
  • Sker der en forening af menneske (eller en figur, der repræsenterer mennesker), naturen og det guddommelige i eventyret? I så fald kan dette tolkes i retningen af romantikkens ”organismetanke”, der siger, at alting i sidste ende hænger sammen, fordi det er gennemstrømmet af en guddommelig ånd. (Eksempel: ”Klokken”)
  • Er der en pointe i eventyret om, at kun som en del af en større helhed/ organisme, får de e
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind