Fokus på biografisk tolkning

Det kan ofte være oplagt at fokusere på H.C. Andersens egen person i din tolkning og perspektivering af eventyret. Dette gælder især eventyr, hvor hovedpersonen er en fattig eller skæv karakter, eller hvor Andersens eget livsforløb afspejles i handlingen og figurerne, som fx i ”Den grimme ælling”, ”Klokken”, ”Gaaseurten”, ”Klods-Hans”, ”Skyggen” osv.

Denne måde at arbejde på kaldes ”biografisk”, fordi den inddrager forfatterens liv (”bios” = ”liv” på latin). Få evt. mere baggrundsviden om H.C. Andersen under ”Betydningen af Andersens liv i forfatterskabet”.

NB: Husk på, at når du inddrager noget om forfatteren i din analyse og fortolkning, så skal det være relevant i forhold til din øvrige opgave.

Den fattige og ringe

Andersens eventyr tematiserer ofte den fattigdom og ringhed, som Andersen selv oplevede i den første del af sit liv. De fattige personer og figurer kan typisk forstås som afspejlinger af Andersen selv.

  • Den fattige konfirmand i ”Klokken” kan forstås som et billede på Andersen selv og den hårde vej, han måtte gå, før han vandt storhed.
  • Skomagerdrengen i ”Fyrtøjet” er helt oplagt et billede på Andersen selv. Han spiller kun en birolle i den store historie om den rige soldat og prinsessen, og sådan har Andersen nok ofte selv følt det i sit liv.
  • ”Gaaseu
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind