Fortælleteknik

I en analyse af H.C. Andersens eventyr er det næsten altid en god idé at komme ind på fortælleteknikken…

...

Tid og fortælling

I H.C. Andersens eventyr er selve eventyrfortællingen næsten altid fortalt i datid. Til gengæld er der andre dele af teksten, som kan være i nutid, nemlig dér hvor fortælleren henvender sig til læserne eller kommenterer noget i historien. Fortælleren sidder i ’nutid’ og fortæller eventyret i datid, som noget der er foregået for længe siden.

Afstand mellem den fortalte tid og fortælletiden

Eftersom fortælleren sidder i ’nutid’ og fortæller eventyret i datid, er der stor forskel på fortælletiden (det tidspunkt, historien fortælles på) og den fortalte tid (den tid, hvor det fortalte foregår). Dette betyder, at læseren oplever en stor afstand og distance til handlingen, som jo også foregår i et eventyrunivers.

Afstanden mellem den fortalte tid og fortælleti…

...

Fortæller

Fortælleren i H.C. Andersens eventyr spiller en vigtig rolle. Han er ofte meget markeret og åbenlys. Dvs. at han gør opmærksom på sig selv og på, at det er et eventyr, han fortæller. På den måde bliver selve fortællesituationen tematiseret i eventyrene.

3. personsfortælleren

Fortælleren i H.C. Andersens eventyr er næsten altid en tredjepersons-fortæller. Når historien er fortalt via en tredjepersonsfortæller, optræder fortælleren ikke selv i historien og bruger ikke ”jeg”, ”mig”, ”min” osv., men står udenfor historien og fortæller i tredje person med ord som ”han”, ”hun”, ”det”, ”den”, osv.: 

Eksempel

Der kom en Soldat marcherende henad Landevejen: Én, To! Én, To! Han havde sin Tornister paa Ryggen…

...

Læserhenvendelser og kommentarer (åbenlys fortæller)

Et særligt karaktertræk ved mange af Andersens eventyr er, at fortælleren kommenterer handlingen og henvender sig til læseren. Dvs. at han sætter sig uden for handlingens univers og kommenterer handlingen og/eller henvender sig til læseren. Dermed er fortælleren åbenlys/eksplicit, dvs. han skjuler sig ikke for læseren.

Læserhenvendelser og kommentarer finder vi både i begyndelsen, undervejs og i slutningen af eventyret:

I begyndelsen af eventyret introduceres historien nogle gange ved, at fortælleren henvender sig til læseren.

Eksempler: ”Nu skal du høre!”, ”I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser”, ”See saa! Nu begynde vi.”, ”Har Du nogensi…

...

Synsvinkel

Et vigtigt element i fortællerens måde at fortælle på er, fra hvilken synsvinkel begivenhederne i eventyret ses. Dette er vigtigt, fordi det siger noget om, hvordan begivenhederne og figurerne fremstilles, og hvordan vi kan vide noget om figurerne.

Ydre og indre synsvinkel

Fortælleren i Andersens eventyr veksler ofte mellem en ydre synsvinkel og en indre synsvinkel, men den ydre synsvinkel er næsten altid den mest dominerende.

Indre synsvinkel vil sige, at historien fortælles igennem en af figurerne i eventyret. Dvs. igennem den måde, en af figurerne tænker og oplever på (dette kaldes også ’indefra-syn’).

Det, at vi som læsere oplever begivenhederne fra en bestemt figurs synsvinkel, gør, at vi lærer denne figur meget godt at kende og ofte får sympati med ham/hende/den.

Den indre synsvinkel gør også, at fortælleren kan formidle figurens tanker og følelser meget direkte. Indre syn giver os …

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind