Sproglige virkemidler

Doppler besjæler elgene

Igennem bogen omtaler Doppler flere gange elgene i skoven. Her er det tydeligt, at han tillægger dem menneskelige egenskaber. Han besjæler dem altså. I første kapitel siger han således om elgenes liv:

De trasker rundt her oppe på åsen og følger deres egne mere eller mindre rationelle luner. Altid på farten, elgene. Det lader til, at de tror, der er bedre steder. Og måske har de ret. (s. 9)

Elge er dyr, som er styret af instinkter. Så i realiteten handler deres vandring alene om at finde føde og parre sig. De har ikke rationelle tanker, selvom Doppler tillægger dem det. Beskrivelsen af drabet på elgkoen rummer også en tydelig besjæling:

I et eneste kæmpehug var kniven gået igennem elgkraniet og ind i hjernen, og der sad den og stak op som en mærkelig lille hat. Jeg sprang af og kravlede i sikkerhed oppe på en stor sten, mens elgen så sit liv passere revy: Alle de gode dage med rigeligt med mad, de dovne solbeskinnede sommerdage, den kortvarige forelskelse i tyren hen på efteråret og ensomheden bagefter. Fødslen og glæden ved at føre generne videre, men også de anstrengende vintermåneder årene før og rastløsheden, denne uro, som den, efter min bedste overbevisning, syntes, det var en lettelse at blive befriet for. (s. 10)

Alle de indtryk og følelser, som Doppler her tillægger elgkoen er menneskelige. Forestillingen om, at man gennemspiller sit livsforløb i dødsøjeblikket, er noget vi normalt tillægger mennesker. Det samme gælder følelser som forelskelse og rastløshed. 

Senere taler han om, hvordan elge behandler deres børn på ”en lortet måde” (s. 17), fordi de hurtigt overlader deres børn til at klare sig selv:   

I føder børn og giver dem mælk og en smule vejledning og så vips, mens børnene aner fred og ingen fare, væk med dem. Din mor ville om ikke længe, måske allerede i næste uge, have insisteret på, at du skulle gå din vej og hun sin, og det ville have været en svær dag for dig, en dag de fleste elge aldrig kommer sig over… (s. 17)

Også her lægger...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind