Hovedpersonen

Doppler levede et almindeligt middelklasseliv 

Før han flyttede ud i skoven, levede Doppler et helt almindeligt middelklasseliv. Vi hører, at han har taget en god uddannelse inden for økonomi, har fået en god karrierestilling og har stiftet familie, hvor han har fået to børn. Vi hører ikke præcis, hvad Doppler har arbejdet med, men han fortæller, at han er uddannet inden for økonomi og fik ”et job, der var så kompetent, at det sagde skråt op til alle andre kompetente stillinger.” (s. 43). Doppler siger også, at ”Jeg var optaget af penge og disponerede min tid og mine evner ud fra ønsket om at få fast i flest muligt af dem.” (s. 42)

Det er tydeligt, at Doppler klarer sig godt økonomisk, fordi han har råd til et hus, som familien renoverer med dyre materialer. Vi hører også, at Doppler har mange dyre materielle ting, som fx beskrivelsen af alt hans cykeludstyr, ferieture med familien i lejede hytter og det dyre hi-fi-udstyr, som han har hjemme. Da vi møder tyven Roger, får vi en karakteristik af Dopplers kvarter som et sted, hvor det er attraktivt at bryde ind, fordi folk har mange værdifulde ting. 

Doppler beskriver også, hvordan sønnen Gregus har været vant til, at indkøbsture blev en udflugt i sig selv. Der blev købt stort ind til husholdningen, mens Gregus fik nyt Lego og ”pølser på vejen ud” (s. 69). 

Doppler beskriver flere steder sig selv i opposition til folk, der stemmer på højrefløjspartierne. Det gælder især i mødet med Bosse Munch, men også i beskrivelsen af kvarteret, hvor hans hus ligger. Det er et kvarter, hvor folk stemmer på venstrefløjen.

Vi får altså en beskrivelse af Doppler som et helt almindeligt middelklassemenneske. Politisk har han haft sympati for venstrefløjen, men samtidigt har han dyrket sin karriere og fyldt sin tilværelse med materielle goder. 

Uheldet på cyklen får Doppler til at genoverveje sit liv

Doppler fortæller i løbet af første kapitel om den begivenhed, som førte til, at han forlod sin normale tilværelse og flyttede ud i skoven. Kort efter farens død var Doppler ude at cykle en tur i skoven. Her fortæller Doppler om cykelturen, som førte til uheldet:

Min far var lige død og begravet, og min mor og mine søstre og jeg havde fået orden op alt det praktiske halløj, og jeg var ude at og cykle. Det var tidligt forår. Og det var frydefuldt at cykle i skoven igen efter en lang vinter. (s. 24)

Doppler taler altså om farens død som en begivenhed, han har lagt bag sig. Så cykelturen i skoven forstår han som en helt almindelig aktivitet, hvor han er ude i naturen og foråret. Han fortæller endda over flere sider, hvordan han opfatter sig selv som en inkarneret cyklist, der dygtigt fører en daglig k...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind