Bongo

Bongo besjæles af Doppler

Bongo fremstilles i bogen med en normal adfærd, som virkelighedens elge også har. Dog kan vi diskutere, om det er normal adfærd for en elg at gnave reb over, så et menneske bliver sat fri fra fangenskab, som det sker, da Doppler er blevet overmandet og bundet af Düsseldorf. Men helt generelt er Bongo umiddelbart beskrevet realistisk.

Sådan oplever Doppler det ikke, og fordi vi ser fortællingen gennem hans øjne, bliver det også hans besjæling af Bongo, som dominerer fremstillingen. Som udgangspunkt spejler Doppler sig i Bongo. Ligesom Doppler har mistet sin far, har Bongo mistet sin mor. De er begge alene i verden og har ingen forbindelse til deres slægt længere:

Havde kalven haft adgang til cigaretter, ville den ikke have betænkt sig to gange. Den er alene i livet, og det begynder at gå op for den, at verden er brutal, og den ser ingen fremtid for sig og ingen mening med noget. Selvfølgelig er det umodent af den at lade sin frustrationer gå ud over mig, men hvad kunne man ellers forvente? Den er trods alt et barn. (s. 14)

Her taler Doppler om Bongo, som om den var et menneskeligt barn med menneskelige erfaringer, opførsel og følelser. I virkeligheden er det nok hans egne følelser omkring tabet af sin far, som han lægger over på Bongo.

Doppler ser Bongo som sit barn

Senere bruger han lang ...