Fortæller og synsvinkel

Fortællingen ses gennem Dopplers øjne

Hovedpersonen i Erlend Loes roman Doppler er bogens jeg-fortæller. Bogens titel stammer fra hovedpersonens navn, og det gør det tydeligt for læseren, at handlingen ses gennem hovedpersonens øjne. Derfor har vi at gøre med en indre synsvinkel. Det betyder, at vi får et subjektivt indtryk af handlingen, som ikke nødvendigvis er pålideligt. 

I eksemplet herunder ser vi, hvordan fortælleren træder klart frem som et jeg, der gengiver begivenhederne detaljeret. Men så vi det fra de andre forældres eller lærerens perspektiv, ville vi få en anderledes oplevelse. 

Tværtimod får jeg indtryk af, at de andre synes, at det jeg siger, er urealistisk og ikke værd at beskæftige sig med. [...] Under eventuelt siger jeg, at jeg mener, at bytteøkonomi bør indgå i undervisningsplanen. De unge bør opfordres til at bytte varer og tjenester i stedet for at købe alt muligt. Jordens fremtid afhænger af det, siger jeg. For Jorden tilhører ikke mennesket, siger jeg. Det er menneske, der tilhører Jorden. De duftende blomster er vore søstre, og hesten, den mægtige ørn, for ikke at tale om elgen, er vore brødre. (s. 73-74)

Oplevet udefra fremstår Doppler som en lettere sindsforvirret person, der forstyrrer forældremødet med mærkelige og irrelevante udbrud. De andre - og mere normale - menneskers reaktion er med til at få Doppler til at fremstå potentielt utroværdig som fortæller. 

At Doppler virker sær og  og usoigneret på andre ser vi også klart, da han henter Gregus i børnehaven, hvor Gregus bliver skræmt og ikke genkender ham. Vi ser det også, da tyven Roger spørger Doppler, om han er udviklingshæmmet, fordi Doppler inviterer ham på kaffe under indbruddet. Den normale reaktion ville nok være at ringe efter politiet, hvis man har overrasket en tyv i sit hjem.  

Fortællingen blander medsyn og bagudsyn

Fortællingen strækker sig fra november til maj, hvor vi følger Dopplers oplevelser. Den er overordnet set lineær og kronologisk. Den er også overv...