Perspektivering

Præstationskulturen - og flugten fra den

I Erlend Loes roman Doppler får vi en fremstilling af et effektivt senmoderne samfund, som er præget af økonomisk rigdom og social tryghed. Men det er også en kritik af den socialisering, som skaber samfundet. I stedet for at leve autentiske liv stræber alle for at leve op til normerne på bedst mulig måde. Det at gøre tingene godt, eller kompetent med Dopplers ord, bliver et mål i sig selv.

I nutiden taler vi meget om præstations- eller perfekthedskulturen, hvor alle stræber efter at gøre det bedst muligt. Det rammer unge i uddannelsessystemet og får dem til at jagte topkarakterer frem for refleksion og viden. 

Men det ses også i andre dele af samfundet. For mange mennesker er det vigtigt at fremstå overskudsagtige og succesfulde. Så bilen skal være nyvasket, børnene skal gå til alle mulige fritidsinteresser, og boligen skal være tip-top renoveret. Derudover skal man have en god karriere, samtidigt med at man formår at afbalancere arbejde og fritid.

Præstationskulturen har en væsentlig drivkraft i form af penge. For det moderne samfund er også meget materialistisk. Der er en tendens til, at vi forbruger os til lykkefølelse. Vi må have den nyeste elektronik, det rigtige modetøj og spise mad af højeste kvalitet.

Præstationskulturen har også påvirket vores opfattelse af kroppen. Vi træner i fitnesscentre, løber lange ture og dyrker ekstremsport som aldrig før. Målet er at have den perfekte og ungdommelige krop. Men det er også at signalere til omverdenen, at man har en høj grad af selvdisciplin og selvkontrol. Og lægger man billeder af alle anstrengelserne ud på de sociale medier signalerer man endnu mere overskud, i hvert fald på overfladen.

Det er næppe h...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind