Miljø

Skoven og byen er modsætninger

Det fysiske miljø i romanen Doppler foregår to forskellige steder. Det meste af handlingen er henlagt til skoven, men flere dele foregår også i byen. De to steder bliver i fortællingen sat op som klare modsætninger. Skoven forbindes med stilhed, ensomhed og et liv i harmoni med naturen. Byen forbindes med larm, mange mennesker og et materialistisk liv. 

I skoven kan Doppler holde sig på afstand af andre mennesker og deres konstante krav. Her kan han søge roen og ensomheden. Det indser han for første gang, da han vælter på sin cykel, hvor han oplever ”en velsignet ro” (s. 26). Modsætningen til skovens ro er sønnens ”enerverende børnesange” (s. 26), som Doppler føler har plaget ham i månedsvis. Det giver også ro for de tanker, som har optaget ham i forbindelse med renoveringen af familiens badeværelse. Tanker som oven i købet blev forstyrret af en krig i Irak, som alle skulle tage stilling til, fordi den slags indirekte forventes af oplyste borgere med god moral. 

Doppler nævner nogle ting, som kendetegner livet i byen. Det er konkrete ting, men vi kan også tolke dem som mere generelle fænomener i en moderne verden: Børnesangene repræsenterer populærkultur, badeværelset materialisme og krigen en dramatisk nyhedsstrøm. Det tegner billedet af en hektisk tilværelse, hvor der ikke er plads til fordybelse og refleksion, hvilket Doppler også kommer ind på i sine tanker om kompetence. De fleste af os kan sikkert relatere til det billede af det moderne liv. 

Omvendt kan vi også se, at Doppler bruger skoven som en flugt fra hverdagens forpligtelser. Selvom han på et tidspunkt beskylder sin kone for at flygte fra familien, så er det reelt ham selv, der gør det. 

Byen er kendetegnet af materialisme og mangel på refleksion

Doppler kommer med mange betragtninger ...