Vigtige kapitler

Den afrikanske farm er ikke skrevet som én lang, sammenhængende fortælling. Vi fornemmer tydeligt, at Karen Blixen har haft en sammenhængende oplevelse af de mange år på farmen, men i bogen beskrives de gennem spredte indtryk, der ikke gengives i kronologisk orden. Det betyder, at man godt bare kan læse enkelte kapitler fra bogen og få et stort udbytte af det, uden at kende til hele sammenhængen.

I Danskundervisningen bliver enkelte af kapitlerne fra Den afrikanske farm faktisk læst mere end bogen i sin helhed. Der er selvfølgelig nogle kapitler, der er mere populære end andre, fordi de fortæller en særligt interessant historie eller har et specielt budskab - eller fordi de er meget sigende for hele Karen Blixens stil og forfatterskab.

På de følgende sider kan du finde korte beskrivelser, analyser og fortolkninger af de mest populære kapitler fra bogen. Vores analyser er skrevet med bevidstheden om, hvordan de enkelte kapitler indgår i en større helhed, men de kan sagtens læses og forstås, selv om du ikke kender hele Den afrikanske farm.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores analyse af "Livets veje", som er det mest populære kapitel fra Den afrikanske farm:

Historien kan tolkes som en allegori over uventede sammenhænge i livet

Billedet af storken, der former sig af mandens bevægelse, kan tolkes som et udtryk for, at livets veje ikke er tilfældige, men indgår i en større helhed. Vores veje og omveje gennem tilværelsen danner med andre ord et mønster, selv om det undervejs kan være vanskeligt at se, hvad det er for et mønster.

Vi kan derfor tolke historien om manden og storken som en såkaldt allegori over livet. Det vil sige, at historiens forløb kan forstås som et billede på et livsforløb, hvor de begivenheder, man kommer ud for umiddelbart kan virke tilfældige og usammenhængende, mens de sker. Men når man så ser tilbage på dem, viser der sig en sammenhæng, som i dette tilfælde er helt uventet. Storken bliver i den fortolkning et billede på de uventede sammenhænge.

”Livets veje” slutter ikke med billedet af storken. Faktisk er historien om storken kun den første halvdel af fortællingen. I anden del er det tekstens jegfortæller, der træder frem med sine tanker om storke-historiens betydning. Her bliver det tydeligt, at jegfortælleren også læser historien som en allegori.