Denys Finch-Hatton

Denys Finch-Hatton fremstilles som en fortrolig ven

Hvis du har set filmatiseringen af Den afrikanske farm og ikke har læst bogen, vil du nok undre dig over, hvor lidt Denys Finch-Hatton fylder i Blixens egen beskrivelse af sin tid i Afrika. Vi hører jævnligt om ham, men han er ikke meget mere end en vigtig biperson i bogen, mens han er den ene af to hovedpersoner i filmen (den anden er selvfølgelig Karen Blixen).

Det er dog tydeligt, at Blixen har ganske særlige følelser for Finch-Hatton. Hun nævner ham en del gange i bogen og altid med respekt og ømhed. Blixen og Finch-Hatton lader til at have en fin fortrolighed, som Blixen allerede forklarer i den første grundige præsentation af Finch-Hatton. Den får vi i kapitlet "Vinger", der afslutter del III. Her skriver Blixen følgende om sin "ven" - den betegnelse, hun flere steder bruger om ham.

Denys havde en egenskab, der var uvurderlig for mig: han kunne høre på en historie. For jeg har altid tænkt, at jeg kunne have spillet en rolle i Florenz på pestens tid. Men moden har skiftet, og den kunst at høre efter en historie er gået tabt i Europa. [...] Denys, som i det hele taget var meget lydhør og fik denne egenskab udviklet på sine safarier, ville hellere høre på en historie end læse den. Når han kom til farmen, spurgte han mig om jeg havde nogen ny historie at fortælle. Jeg havde digtet mange eventyr og historier mens han havde været borte. Om aftenen gjorde han sig det bekvemt på gulvet foran kaminen med alle husets puder spredt omkring sig, jeg sad med benene over kors ved siden af ham, som selve Sheherazade, og han hørte opmærksomt på en lang historie fra begyndelsen til enden. (208-9)

Her får Finch-Hatton tildelt en meget vigtig rolle som tilhører til Blixens historier. Hun var endnu ikke blevet forfatter, da hun boede på den afrikans...