Vi har analyseret dele af bogen på samme måde, som man ofte analyserer romaner. Du kan derfor finde ideer til at komme videre med analysen i Studienets vejledning i romananalyse. Det er bare vigtigt at huske på, at Den afrikanske roman er en poetisk erindringsbog med romanagtige træk, men ikke en egentlig roman.
Bogen er fortalt med stort overblik af en tydelig jegfortæller
Fortælleren i Den afrikanske farm er en jeg-fortæller. Vi kan uden videre identificere fortælleren som Karen Blixen, da bogen ikke er fiktion, men en poetisk erindringsbog, som vi har forklaret i analysen af dens genretræk.
Jegfortællere i litteraturen har ofte et begrænset perspektiv, fordi de ikke kan se ind i de andre personer i historien, men selv bærer synsvinklen. Fortælleren i Den afrikanske farm lader imidlertid til at have et stort overblik, også over hvad der rører sig i de mange personer, hun fortæller om. Dermed kommer fortælleren i bogen til at minde om en alvidende fortæller, til trods for at Blixen selvfølgelig ikke har vidst alt om alle de personer, hun fortæller om.
Indtrykket af en fortæller med overblik skyldes blandt andet, at jegfortælleren er så tydeligt til stede i fortællingerne. De handler ofte om Blixen selv og om hendes relationer til andre personer, som hun derfor lever sig ind i. Ud fra de andres ord og handlinger gætter hun sig ofte til, hvad de føler og tænker, selv om hun strengt taget ikke kan vide det. Hun tegner på den måde mange portrætter af andre personer, hvor hun beskriver dem på en måde, der minder om en alvidende fortællers beskrivelser.
