Udenrigspolitik

Kritikere af den liberale internationalisme vil typisk argumentere for, at mange internationale aftaler og traktater reelt ender med at skade USA’s egne interesser, fordi det politiske handlerum bliver mere begrænset. 

Nogle kritikere anklager også den liberale internationalisme for at være naiv ift. til troen på, at mere samhandel og flere mellemstatslige organisationer nødvendigvis vil føre til en mere fredelig verden og større udbredelse af demokratiske værdier. De kunne fx pege på, at Kina er en af USA’s største handelspartnere, men at denne samhandel hverken har formået at gøre Kina demokratisk eller give et bedre diplomatisk forhold til Kina. Tilsvarende vil nogle måske pege på Ruslands invasion af Ukraine som demonstration af, at verden er grundlæggende ustabil, og at USA derfor bør fokusere mere snævert på at beskytte egne interesser.

Omvendt ville andre kritikere (fx dem, som repræsenterer neokonservatismen) måske argumentere for, at den ustabile verdensorden i stedet er et argument for, at USA i højere grad skal opbygge sit militær og være klar til at håndtere globale udfordringer med anvendelse af (eller trusler om anvendelse af) hård magt, fordi det har en mere reel effekt end aftaler og traktater, som andre lande ikke nødvendigvis vil opfatte som bindende.