Ugudelighed og religion

Den væsentligste del af retssagen mod Sokrates består i en anklage for asebia, som betyder ugudelighed. Derfor er forholdet til guderne og religionen et tema i forsvarstalen. Sokrates forsvarer sig imod anklagen, og han kommer ind på sit personlige forhold til de guddommelige kræfter. Særligt lægger han vægt på guden, som hersker over oraklet i Delphi, samt en mystisk daimon, der har vejledt ham igennem livet. Disser temaer tages op i kapitel 5-6, 9-19 og 31.

Anklagen for ugudelighed (kap. 11)

I den retslige anklage imod Sokrates hedder det:

Sokrates [...] er skyldig i at ødelægge de unge og i ikke at anerkende de af byen anerkendte guder, men nogle nye daimoniske væsener. (kap. 11)

Vi kan lægge mærke til, at Sokrates ikke formelt anklages for ateisme, som vil sige overhovedet ikke at tro på guder. Sokrates anklages specifikt for ikke at anerkende bystatens guder og i stedet introducere nogle nye guddommelige væsener, daimoner. Bystatens guder var lig med de olympiske guder som fx Athene, Zeus, Apollon samt nogle særlige helte og halvguder, som var knyttede til Athen.

Det var en alvorlig anklage, for bystatens religion var fundamentet for bystatens sammenhængskraft. Hvis Sokrates unde...