Sandhed versus retorik

Det første tema, Sokrates tager op i forsvarstalen, er forholdet mellem at tale retorisk smukt og at tale sandt. Vi kommer også ind på, hvordan Sokrates bruger modsætningen mellem sandhed og retorik som virkemiddel og som forsvar imod sofisme. Disser temaer tages op i kapitel 1 af talen.

At tale retorisk overbevisende eller tale sandt

Ifølge Sokrates talte anklagerne meget retorisk smukt, men de talte ikke sandt. Han sætter sin egen tale op som modsætning til deres. Sokrates’ tale bliver ikke retorisk smuk og overbevisende, men til gengæld bliver den sand:

Hvilket indtryk mine anklagere har gjort på jer, mine herrer athenere, ved jeg ikke, men det var lige ved at jeg selv glemte hvem jeg er, så overbevisende talte de. Men de har så godt som ikke sagt noget der er sandt.

[...] fra mig skal I derimod høre den fulde sandhed. I vil dog ikke komme til at høre en fremstilling som deres, udsmykket med fine ord og vendinger der er kunstfærdigt arrangeret, nej, mine ord kommer i tilfældig rækkefølge som de nu falder mig ind. (kap. 1)

Læg mærke til, at Sokrates mener, anklagernes retoriske tale var overbevisende, selvom den ikke talte sandt. Det retoriske er i hans øjne noget, som fordrejer sandh...