Temaer og budskaber

På de næste sider går vi i dybden med de forskellige temaer og budskaber i Sokrates’ forsvarstale. Der er mange forskellige temaer, man kan lægge vægt på. Vi har fundet ni vigtige temaer, som dækker det, man kommer ind på i oldtidskundskab i gymnasiet. De forskellige temaer er ikke skarpt adskilte. Tværtimod hænger de tæt sammen. Læser du om det ene tema, bliver du som regel også klogere på de andre.

Det første tema, Sokrates tager op, er forholdet mellem sandhed og retorik (kapitel 1). Sokrates mener, at retorisk veltalenhed fordrejer den egentlige sandhed. Derfor taler han ikke retorisk smukt, men på en ligefrem og almindelig måde, mener han selv.

De gamle anklager mod Sokrates kan forstås som påstande om, at han skulle være en verdensfjern naturfilosof og en sandhedsfordrejende sofist. Derfor er naturfilosofi og sofisme et tema i forsvarstalen, især i kapitel 2-4. Sokrates viser, at folks opfattelse af ham er misforstået og præget af gamle fordomme. Han er noget helt andet, end folk tror.

Viden og erkendelse spiller en central rolle i talen (især kap. 5-10). Sokrates’ virke som filosof er præget af et orakelsvar, som sagde, at Sokrates er den klogeste af alle athenere. Det undrer Sokrates, for han regner ikke sig selv for klog. Faktisk mener han slet ikke, han har sikker viden om noget som helst. Han prøver at modbevise oraklet ved at samtale med folk og finde nogen, der er klogere end ham selv. I løbet af denne undersøgelse kommer han til nogle overraskende konklusioner om menneskelig viden og erkendelse.

Historien om Sokrates’ søgen efter en klog mand leder frem til et tema, der kan kaldes Sokrates’ opgave og metode (især kap. 9-18). Sokrates mener, at han har fået en bestemt opgave af guden fra Delphi (Apollon). Den går ud på at udspørge athenerne på en kritisk måde og ændre deres syn på, hvad der er vigtigt i tilværelsen. Metoden til dette er spørgsmål og dialog.

En central del af sagen mod Sokrates består i en anklage for ugudelighed (asebia på græsk). Derfor er ugudelighed og religion et tema i forsvarstalen (især kap. 9-19). Sokrates anklages for, at han ikke anerkender bystatens guder og i stedet introducerer nye guddommelige væsener. Han forsvarer sig imod denne anklage, og undervejs kommer han ind på sit særlige forhold til det guddommelige. Sokrates kan forstås som repræsentant for en ny, mere personligt orienteret religion, i forhold til den traditionelle religion.

Sokrates’ forhold til de unge er et tema, for i den officielle anklage påstås det, at han har en ødelæggende virkning på ungdommen i Athen. Sokrates forsøger at bevise, at han tværtimod har en positiv indflydelse på de unge mennesker, der følger ham. Emnet var vigtigt i samtiden. For nogle borgere frygtede, at Sokrates’ indflydelse på de unge ville føre til radikale samfundsændringer, fx et oprør mod demokratiet.

I forsvarstalen kommer Sokrates ind på sit forhold til polis, lovene og demokratiet (især kap. 16-20). I antikkens Grækenland spillede det at være borger i en bystat (polis) en helt afgørende rolle. Og sagen mod Sokrates kan overordnet forstås som en anklage for at være en skadelig borger, der har en ødelæggende virkning på bystaten Athen. Derfor er det vigtigt for Sokrates at argumentere for, at han er gavnlig for bystaten, og at han altid har overholdt lovene. Hans forhold til demokratiet var problematisk, da alle vidste, han var kritisk over for denne styreform.

I forsvarstalen får vi et interessant indblik i Sokrates’ filosofi (formidlet gennem Platon). I denne filosofi spiller en omfortolkning af dyderne en central rolle. Hvor dyderne i den traditionelle opfattelse er ydre idealer som mod, styrke, handlekraft, snilde og mandighed, skifter Sokrates fokus til det indre: At være et godt menneske, og leve et godt liv, handler om at leve i overensstemmelse med retfærdigheden og have indre visdom og styrke.

Det sidste tema, vi kommer ind på, er det, Sokrates opfatter som de virkelige årsager bag anklagerne imod ham (især kap. 9-10). Han mener overhovedet ikke, der er hold i de retslige anklager. Derimod ligger der noget helt andet bag anklagerne, noget som Sokrates’ fjender ikke vil indrømme.