Sproglige virkemidler

De sproglige virkemidler, som Sokrates benytter i talen, spiller en central rolle i hans forsvar mod anklagerne. Virkemidlerne er med til at overbevise modtagerne om, at Sokrates er uskyldig. Dermed er de sproglige virkemidler også en del af argumentationen.

Kontraster

Et retorisk virkemiddel, som Sokrates bruger mange steder i forsvarstalen, er at stille to ting op over for hinanden som kontraster. Vi giver her to centrale eksempler på brugen af kontraster i talen: Modsætningen mellem sandhed og retorik og modsætningen mellem status og viden.

Modsætning mellem sandhed og retorik

I indledningen stiller Sokrates sin egen tale op som modsætning til anklagernes tale, som var retorisk veludført, men usand, ifølge Sokrates:

Hvilket indtryk mine anklagere har gjort på jer, mine herrer athenere, ved jeg ikke, men det var lige ved at jeg selv glemte hvem jeg er, så overbevisende talte de. Men de har så godt som ikke sagt noget der er sandt.
[...] fra mig skal I derimod høre den fulde sandhed. I vil dog ikke komme til at høre en fremstilling som deres, udsmykket med fine ord og vendinger der er kunstfærdigt arrangeret, nej, mine ord kommer i tilfældig rækkefølge som de nu falder mig ind. (kap. 1)...