Omfortolkning af dyderne

I den antikke græske verden spiller begrebet areté en meget vigtig rolle. Det betyder ‘dyd’ eller ‘bedsthed’. Traditionelt var dyderne forbundet med værdier som mod, styrke, visdom, mandighed, handlekraft, selvkontrol, rigdom og æresfølelse. Og dyderne gjaldt især inden for krig og det politiske liv i bystaten. Dette tema er særligt på spil i kapitel 17-18 og 29 i talen.

Fokus på det indre frem for det ydre

Sokrates’ virke som filosof kan forstås som en omfortolkning af dyderne fra at være ydre værdier til at være indre, moralske og sjælelige værdier. For Sokrates gælder de gamle værdier sådan set stadigvæk, men han mener, de skal forankres i nogle indre, moralske værdier. Hvad er det værd, at virke til at være klog og modig og ærværdig, hvis du inderst inde er en uvidende kujon, der kun tænker på dig selv? Ifølge Sokrates er det ikke noget værd. Han ser det derfor som sin opgave at få athenerne til at holde op med at fokusere på ydre værdier som rigdom, skønhed og ære:

Når jeg går omkring i byen, bestiller jeg jo ikke andet end at prøve at overtale jer, uanset om I er unge eller gamle, til ikke at interessere jer for jeres legemer og jeres rigdom, men i langt højere grad for at jeres...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind