Argumentation og retorik

Her analyserer vi Sokrates’ argumentation og retorik i forsvarstalen. Selvom Sokrates i indledningen fremstiller sin tale som ligefrem og ikke-retorisk, bruger han mange retoriske virkemidler i løbet af talen. Han benytter åbne argumentationsformer som gendrivelse og årsagsargumenter. Men han bruger også mere skjulte argumentationsformer, der overbeviser modtagerne på en indirekte måde. Det gælder fx brugen af ironi, latterliggørelse og retoriske spørgsmål.

På denne side ser vi på forskellige virkemidler i argumentationen som gendrivelse, latterliggørelse og rygdækning. På de næste sider tager vi fat på, hvordan Sokrates bruger sproglige virkemidler og appelformer i sin argumentation.

Gendrivelse

Gendrivelse vil sige, at man tager et af modstandernes argumenter eller synspunkter op og tilbageviser det. Det er naturligt, at Sokrates i høj grad bruger dette virkemiddel, fordi han skal forsvare sig imod anklager. Han skal gendrive de argumenter, anklagerne er kommet med.

Sokrates fører ikke dommerne bag lyset

Sokrates begynder sin tale med at gendrive modstandernes synspunkt om, at dommerne skal passe på ikke at blive snydt af Sokrates, fordi han er en dygtig taler:

[...] de sagde at I skul...