Fortolkning

Hvad er en fortolkning?

Fortolkningen er en overbygning til analysen. Den befinder sig altså på et højere niveau end analysen og er derfor mindre tekstnær. I fortolkningen hæver du dig op over teksten og forsøger at give dit bud på, hvordan teksten skal forstås, og hvad den kan sige os. Det gør du på baggrund af det, du har fundet ud af i analysen. 

Ofte vil analysen og fortolkningen overlappe lidt i opgaven. Nogle tekster lægger nemlig op til at integrere fortolkningen allerede undervejs i analysen, frem for at gemme fortolkningen helt til sidst. Du skal ikke tænke for meget over placeringen - det vigtigste er, at du har en fortolkning af teksten og dens tema eller intention. 

Hvordan skriver jeg en fortolkning?

I en fortolkning skal du typisk forsøge at sige noget om tekstens overordnede tema, budskab, intention eller formål. Afhængig af om du fortolker en fiktiv eller ikke-fiktiv tekst, er det nogle forskellige elementer, du fokuserer på i fortolkningen.

Fortolkning af skønlitteratur (inkl. fiktive medieklip)

Kort fortalt vil fortolkningen af fiktion typisk fokusere på, hvad tekstens tema og budskab er. Især set i forhold til dens virkemidler og persongalleri. Mere præcist skal du i din fortolkning forsøge at komme med svar på følgende:

  • Hvad fortæller teksten om almenmenneskelige, eksistentielle eller samfundsrelevante problemstillinger (dens tema)?
  • Har teksten et budskab?
  • Hvordan understøtter tekstens virkemidler og personer dens tema og evt. budskab?

Alle tekster har et eller flere temaer, men det er er ikke alle tekster, der har et klart budskab. Det er især ældre tekster, der har det og ofte temmelig belærende. Et budskab skal gerne kunne formuleres i én præcis sætning. Fx: ”Hvis man er løs på tråden som kvinde, kommer man galt afsted.”

Fortolkningen må gerne indeholde forskellige modstridende bud på, hvordan man ud fra analysen kan forstå teksten. Men det er også vigtigt, at du tager stilling til, hvilket bud der virker som det bedste. 

Du må meget gerne inddrage danskfaglig viden, hvor du inddrager din viden om samfund, medier, kultur, litteratur(historie), sprog etc. Fx kan det være oplagt at sige noget om den litteraturhistoriske periode romantikken, når du analyserer en tekst af Adam Oehlenschläger. Men det, du trækker frem, skal være relevant for din tolkning og hænge godt sammen med den.

Undgå som hovedregel at sætte lighedstegn mellem en fiktionstekst og forfatterens eget liv. Hvis der optræder et ”jeg” i teksten, må du ikke tolke det ”jeg” sådan, at det er forfatteren. ”Jeget” i teksten er en fiktiv person, der fortæller, og kun sjældent forfatteren selv.

Medieklip skal stort set fortolkes på samme måde som skønlitterære tekster. I medieklip vil du typisk forsøge at svare på, hvordan medietekstens særlige træk, fx filmiske virkemidler, understøtter dens tema og evt. budskab.

Fortolkning af sagprosa (inkl. ikke-fiktive medieklip)

Kort fortalt vil fortolkningen af non-fiktion typisk fokusere på, hvad tekstens intention er. Især set i forhold til dens kommunikationssituation, afsender, modtager og virkemidler. Mere præcist skal du i din fortolkning forsøge at komme med svar på følgende:

  • Hvad er tekstens hovedsynspunkt eller formål (dens intention)?
  • Hvordan understøtter tekstens virkemidler, argumentation og personer dens intention og evt. budskaber?

Helt overordnet vil en tekst typisk ønske at underholde, påvirke eller informere sin modtager. Nogle tekster har en meget tydelig intention, fx vil reklamer sælge noget til dig, mens politiske taler vil motivere dig til at stemme på et parti eller en politiker. I andre tekster kan intentionen være mere skjult, fx DR-dokumentaren Tykke Ida, som følger den overvægtige kropsaktivist Ida, der kæmper for at nedbryde samfundets negative syn på tykke mennesker. Med en dokumentar som denne kan det være svært at afgøre, om den ønsker at påvirke os (til at acceptere overvægtige) eller blot informere os (om at der findes mange måder at være menneske på). 

Din fortolkning må godt indeholde modstridende bud på, hvordan man kan forstå teksten. Men det er stadig vigtigt, at du tager stilling til, hvilket bud er det mest oplagte. Du må også godt inddrage danskfaglig viden om fx samfund, medier, kultur etc., når bare det bidrager til fortolkningen. 

Medieklip skal stort set fortolkes på samme måde som sagprosatekster. I medieklip vil du typisk forsøge at svare på, hvordan medietekstens særlige træk, fx filmiske virkemidler, understøtter dens intention.

Fortolkning bruges forskelligt i gymnasiet

Kravet om en fortolkning varierer alt efter uddannelse og tekstgenre. På STX og HF kan du blive bedt om at fortolke både fiktion og non-fiktion (inkl. fiktive og ikke-fiktive medieklip), mens du på HHX og HTX typisk kun vil blive bedt om at fortolke fiktion (inkl. fiktive medieklip). Skal du arbejde med sagprosa på HHX og HTX, kaldes det i stedet “vurdering”. 

I skriftlig Dansk møder du fortolkning i eksamensgenrerne Den analyserende artikel (STX og HF) samt i Analyse og fortolkning (HHX og HTX). Derudover kan der indgå fortolkning i de store skriftlige opgaver som DHO, SRO og SRP.

Eksempel på fortolkning

Her har du et eksempel på den første del af en fortolkning. Den stammer fra en analyserende artikel om romantikkens opfattelse af døden. Uddraget fastslår tekstens tema og inddrager danskfaglig viden om romantikken til at forklare, hvordan vi skal forstå eventyret:

“Den lille Pige med Svovlstikkerne” har døden som tema og er en tekst fuld af modsætninger. Det hænger sammen med, at den er præget af både kristendommens og romantikkens tankegods, som netop var dualistisk. Eventyret igennem har vi mørke over for lys og kulde over for varme, og ligeledes kan slutningen læses som tragisk eller lykkelig. Romantikerne mente, at verden var opdelt i en jordisk og en åndelig verden, og det verdenssyn er tydeligt i slutningen, hvor byboerne kun har blik for den jordiske verden og derfor ser pigens død som sørgelig.

Omvendt viser både pigens syner og en mere positiv tolkning af slutningen os, at den åndelige verden absolut er til stede. Romantikerne mente, at kun få havde evnerne til at erkende denne dimension, og her blev børn betragtet som særligt egnede, fordi de var i kontakt med deres følelser og sanser. Samtidig blev de set som uskyldige. I eventyret har den fantasifulde pige en særlig evne til indsigt samt et rent hjerte, der sikrer hende adgang til Guds rige. Læser vi teksten fra en romantisk og kristen synsvinkel, kan vi altså tolke pigens død nytårsmorgen som en genfødsel ind i et bedre liv i himlen.