Referat

Hvad er et referat?

Et referat er en skrivehandling, der betyder, at du loyalt skal gengive indholdet af en tekst. Det skal du gøre, for at din modtager får et klart indtryk af, hvad teksten handler om, og hvordan den er bygget op.

Du skal ikke skrive referat i de skriftlige eksamensgenrer i Dansk. Et referat bruges næsten udelukkende i store skriftlige opgaver for at få overblik over en roman, et drama eller nogle noveller. Her vil referatet udgøre første (lille) del af analysen. 

Hvordan skriver jeg et referat?

Når du skal skrive et referat i Dansk, kan du bruge følgende råd:

  • Hold dig tæt til indholdet i teksten. Sørg for at få alt det vigtigste i teksten med.
  • Giv overblik over indholdet i teksten ved at gengive, hvad de enkelte dele af teksten handler om.
  • Byg referatet op, sådan at det følger tekstens opbygning. Lad være med at springe for meget rundt i handlingen.
  • Skriv ikke af fra teksten, men beskriv handlingen/indholdet med dine egne ord. Du må dog gerne bruge nogle af de samme ord som i teksten.
  • Skriv referatet i et neutralt sprog. Du må ikke inddrage dine egne holdninger eller meninger (ingen ”jeg synes” eller ”jeg mener”). Du skal altså bruge en faglig stemme.
  • Skriv i nutid.

Referat og resume - hvad er forskellen?

Et resumé er næsten det samme som et referat – men ikke helt....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind