Renæssancen

Renæssancen var med til at gøre reformationen mulig. Særligt humanismen og antikkens kilder prægede reformatorernes ideer.

Hvad var renæssancen?

Renæssancen var en kulturhistorisk periode i Europa fra ca. 1350-1650. Den startede i Italien og spredte sig derfra til Europa og var en forløber for oplysningstiden. 

Ordet renæssance betyder “genfødsel”. Det, som blev genfødt i renæssancen, var interessen for antikkens kultur og idealer. Dette kom både til udtryk i renæssancens kunst, men også i tidens menneskesyn. Fokus flyttede sig fra kirkens og religionens dominans til menneskets egne evner til at forstå og præge verden. Det var også i renæssancen, at den naturvidenskabelige revolution tog sin begyndelse.

Du kan læse mere om renæssancen som historisk periode i vores kompendium om renæssancen.

Humanismen førte til, at mennesket kom i centrum for religionen

I renæssancen opstod humanismen, som var en livsanskuelse, der satte mennesket i centrum og lagde vægt på dets værdi og potentiale. Humanisterne mente, at opfattelsen af verden ikke længere skulle dikteres af kirken og dens...