Reformationen i Danmark (1536)

Reformationen blev gennemført ved lov i Danmark i 1536. Det var dog en proces, der strakte sig over flere årtier fra 1520’erne. Her får du en gennemgang af reformationen i Danmark. Vi dækker følgende emner:

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores kompendium:

Reformationens forløb i Danmark i årstal

1523 – Frederik 1. bliver konge og lover at bekæmpe lutheranismen

Efter at den reformvenlige kong Christian 2. er drevet i eksil bliver Frederik 1. konge. I den aftale med adelen (håndfæstning), som de danske konger dengang skulle indgå, lover han at bekæmpe den lutherske reformation og være kirkens, dvs. den romersk-katolske kirkes, beskytter. Dette viser, at reformationens tanker allerede 5 år efter Luthers opslag af de 95 teser havde spredt sig til Danmark i en grad, så den truer den etablerede samfundsorden.

1525-1530 – Lokale reformationer i Viborg og Haderslev

Viborg. Munken Hans Tausen har studeret i Wittenberg hos Luther og er blevet stærkt påvirket af den evangeliske forkyndelse, som han begynder at sprede i Viborg.  Tausen bliver smidt ud af sin munkeorden, men forkyndelsen fortsætter og allerede inden 1530 har Viborg gennemgået en protestantisk reformation: Klostrene er lukkede, nogle præster har giftet sig, og der er kommet en ny gudstjenesteordning. Byreformationen i Viborg er også påvirket af mere radikale kræfter i reformationen end Luther. De ville indføre forandringer her og nu – det var ikke tilstrækkeligt blot at indføre en ny lære over tid og gradvist omskole kirkens folk og ændre gudstjenesten.

Sønderjylland. Hertug Christian af Slesvig-Holsten, den senere Christian 3., gennemførte allerede fra omkring 1525 den lutherske reformation i Haderslev og omegn. Det skete med tvangsomskoling af de lokale præster, som fik lov at gifte sig og med en ny gudstjenesteordning. 

1533 – Kong Frederik 1. dør uventet 

Da Frederik 1. pludselig dør er det uklart, hvem der skal være konge. Dengang gik kronen ikke automatisk i arv til den ældste søn. Det var rigsrådet som skulle vælge kongen. De kunne ikke nå til enighed. Hertug Christian af Slesvig-Holsten, Frederik 1.s ældste søn, var uspiselig for biskopperne i rigsrådet fordi han åbent støttede en lutherske reformation og havde indført reformationen i Haderslev. De pegede i stedet på Christians lillebror, Hans, men han var for ung til at blive konge. En genindsættelse af den på papiret katolske Christian 2. var utænkelig, da det netop var bitter strid med adelen, der havde resulteret i, at Christian 2. havde mistet kronen og havde måttet drage i eksil.

1534-1536 – Grevens fejde: Danmarks sidste borgerkrig

Rigsrådet beslutter at udsætte valget af konge og midlertidigt regere uden. I den nordtyske by, Lübeck, ser man den kongeløse tilstand i Danmark, som en … 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind