Kampen mod perserne
Her får du hjælp til at analysere “Kampen mod perserne” fra Herodots historie, 7. bog, kap. 32-35, 45-46, 56, 60-61 og 130-144. Desuden hører “Slaget ved Thermopylæ” også herunder. Uddraget “Kampen mod perserne” stammer fra bogen Herodot i udvalg af T. Hastrup og L. Hjortsø.
- Baggrundsviden om handlingen
- Resumé
- Analyse af afsnittene om begyndelsen af Xerxes’ felttog
- Analyse af afsnittene om spartanerne og athenerne
- Athen og Spartas behandling af herolderne viser deres holdning til perserne
- Spérthias og Bulis’ møde med perserne viser grækernes sindelag og frihedstrang
- Herodot udpeger Athen som frelser og analyserer historiens gang ud fra årsagssammenhænge
- Tolkningen af orakelsvaret frelser Athen - og hele Grækenland
Baggrundsviden om handlingen
Begivenhederne, som Herodot beskriver, er en del af perserkrigene. Efter at Athen overraskende har slået perserne i slaget ved Marathon i 490 fvt, er perserkongen Dareios opsat på at angribe Grækenland igen for at få hævn. Han dør imidlertid, og det bliver hans søn, Xerxes, der skal fuldføre missionen i år 480 fvt.
Afsnittet “Kampen mod perserne” beskriver Xerxes’ march fra Sardes i Lilleasien (persisk territorium) og hans overgang over Hellesponten (strædet mellem Europa og Asien) samt ankomsten til Grækenland i 480 fvt. Undervejs hører vi om Spartas og Athens modstand mod perserne og athenernes beslutning om at bekrige den persiske flåde.
Der er ikke nogen tvivl om, at persernes hær og flåde var større end grækernes. Men Herodots påstande om, at den persiske hær ved overgangen af Hellesponten bestod af 1,7 millioner fodsoldater (kap. 60), er ifølge moderne historikere en stor overdrivelse. Mere realistisk er det, at Xerxes’ hær udgjorde et sted mellem 200.000 og 400.000 krigere, hvilket stadig har virket som en kolossal styrke.
Resumé
Vi deler resuméet op i to afsnit, ét om påbegyndelsen af persernes felttog, og ét om Spartas og Athens reaktioner og modstand.
Om begyndelsen af Xerxes’ felttog mod Grækenland (kap. 32-61)
32-35: Xerxes sender bud til alle de græske bystater, undtagen Athen og Sparta, om at give ham “jord og vand”. Dvs. symbolet på at underkaste sig og dermed på forhånd opgive kampen imod ham.
Han marcherer til Hellesponten og får bygget to b...
