Fra mythos til logos

Herodot er interessant, fordi hans metode og tankegang viser, at han er placeret i overgangen mellem det, der kaldes mythos-tænkning og logos-tænkning. 

Hvad er mythos- og logos-tænkning? 

I mythos-tænkning forklarer man verden vha. fortællinger (myter) om gudernes indgriben i verden eller ud fra mytiske hændelser i fortiden. Denne tankegang var den oprindelige i antikken. 

Herodots tiltro til guderne og oraklet i Delfi samt hans tro på skæbnen viser, at han er præget af mythos-tænkning, når han forklarer historiens gang. 

I logos-tænkning forklarer man derimod verden ud fra fornuftige årsagssammenhænge og empiriske beviser, dvs. erfaringer, iagttagelser og konkret materiale. Her holder man myter, guder og overnaturlige forklaringer ude. Denne tænkning begyndte så småt at træde frem i 500-tallet og 400-tallet...