Perspektivering

Der er mange klare træk fra romantikken i ”Nattergalen”

Der er flere træk fra romantikken, som er tydelige i ”Nattergalen”. Et af de væsentlige træk i romantikken er fx fokusset på den vilde og uspolerede natur. Det er i denne uspolerede natur, at mennesket kan få indsigt i den åndelige og sande dimension i tilværelsen. I modsætning til naturen står det kultiverede liv i byen, som er unaturligt og kunstigt.

Denne modsætning mellem naturen og byen eller kulturen er meget tydelig i ”Nattergalen”. De mennesker og dyr (kokkepigen, fiskerne og nattergalen), som lever i naturen, fremstilles som ægte og oprigtige. Det er dem, som har den sande indsigt. Beboerne i byen (kejseren, Cavaleren, Spillemesteren etc.) har til gengæld glemt den oprindelige tilknytning til natur og ånd. De er blevet kunstige og falske, og deres liv er centreret omkring overfladiske og ydre forhold.

Et andet væsentligt træk ved romantikken er, at den opstod som en modreaktion på 1700-tallets oplysningstid, hvor fokus var på videnskaben, fornuften og det rationelle. Spillemesteren er en tydelig repræsentant for denne tankegang. Han foretrækker den kunstige nattergal frem for den virkelige nattergal, fordi man ved den kunstige nattergal præcist kan beregne og forudsige, hvordan den vil synge. Man kan endda splitte den ad og undersøge, hvordan den er lavet.

Al denne videnskabelighed og fornuft tager romantikken afstand fra. I stedet bliver fokus vendt mod følelserne og det åndelige, og man opfatter naturen som en måde at opnå åndelighed og få indblik i guddommelige sandheder. I ”Natterga...