På de følgende undersider kan du læse vores grundige analyse af ”Nattergalen” af H.C. Andersen, hvor vi dækker disse punkter:
Analysen indledes med en række arbejdsspørgsmål til ”Nattergalen”. Det kan være en god ide at læse og besvare disse spørgsmål, inden du læser vores analyse. På den måde kan du øve dig i selv at analysere og få gode input fra os bagefter. Vi har lavet en grundig analyse, men der kan være aspekter, som vi ikke er kommet ind på. Det betyder ikke, at de ikke også kan være relevante.
Du kan bruge analysen i din forberedelse til almindelig undervisning, til eksamen og prøver, eller hvis du skal skrive opgave om ”Nattergalen”.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vores analyseafsnit:
Eventyrets billedsprog er præget af besjælinger og personifikationer
En besjæling er, når en ting, plante eller et dyr gives menneskelige egenskaber. I ”Nattergalen” er den virkelige nattergal besjælet. Det betyder, at nattergalen tillægges nogle menneskelige egenskaber, som en virkelig nattergal ikke har. I nattergalens tilfælde er det, at den kan tale og på flere måder opfører sig menneskeligt.
Den er fx venlig og imødekommende, og den er i stand til at udvise empati, som når den siger, at kejseren ikke skal slå den kunstige nattergal i stykker: ”"Gjør ikke det!" sagde Nattergalen, "den har jo gjort det Gode, den kunde! behold den som altid!” Her går nattergalen i forbøn for den kunstige nattergal og viser dermed menneskelige egenskaber.
En personifikation er til gengæld, når et abstrakt begreb gives menneskelige egenskaber eller beskrives som en person. Det er Døden og kejserens onde og gode gerninger eksempler på. Døden viser sig som en skikkelse, der sidder på kejseren med hans guldkrone på hovedet, mens kejserens onde og gode gerninger bliver beskrevet som ”forunderlige Hoveder”, der ser på kejseren ...
