Symboler og sprog

Der bruges en del eventyrsprog i "Nattergalen"

I Nattergalen gør fortælleren en del brug af eventyrsprog. I eventyrets indledning ses der flere forskellige eksempler på eventyrsprog. Her citerer vi først en langt uddrag fra indledningen. Så forklarer vi, hvor og hvordan der er tale om eventyrsprog:

I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd at høre Historien, før man glemmer den! Keiserens Slot var det prægtigste i Verden, ganske og aldeles af fiint Porcelain, saa kostbart, men saa skjørt, saa vanskeligt at røre ved, at man maatte ordentlig tage sig iagt. I Haven saae man de forunderligste Blomster, og ved de allerprægtigste var der bundet Sølvklokker, der klingede, for at man ikke skulde gaae forbi uden at bemærke Blomsten. Ja, Alting var saa udspeculeret i Keiserens Have, og den strakte sig saa langt, at Gartneren selv ikke vidste Enden paa den; blev man ved at gaae, kom man i den deiligste Skov med høie Træer og dybe Søer. Skoven gik lige ned til Havet, der var blaat og dybt; store Skibe kunde seile lige ind under Grenene, og i disse boede der en Nattergal, der sang saa velsignet, at selv den fattige Fisker, der havde saa meget andet at passe, laae stille og lyttede, naar han om Natten var ude at trække Fiskegarnet op og da hørte Nattergalen.

For det første indledes eventyret med læserhenvendelsen ”du”. Det gør, at læseren føler sig inddraget i fortællingen fra første øjeblik, og der skabes en intimitet og fortrolighed mellem læseren og fortælleren. Den form for læserhenvendelse er typisk for eventyrsprog og giver også fortællingen et mundtligt præg.

For det andet gøres der brug af positive ord, som skaber en ’hyggelig’ stemning. I citatet er det fx ord som ”prægtigste”, ”forunderligste”, ”allerprægtigste” og ”deiligste”, der er med til at skabe den særlige eventyrtone. I en sætning som ”man maatte ordentligt tage sig i agt” bidrager ordet ”ordentligt” også til en mere talesprogsagtig og hyggelig tone.

For det tredje har karaktererne ikke noget navn, men nævnes blot ved deres funktion og egenskab. Det gælder fx både kejseren, nattergalen og den fattige fisker. Den vigtige egenskab ved kejseren er, at han er rig og magtfuld. Nattergalens vigtigste egenskab er, at den synger smukt. Den vigtige egenskab ved fiskere...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind